andre Folk. Den deylige Elimene er af dette Slags.
Hun sidder ofte i Sælskaber og seer paa ingen; Hun taler
heller ikke et eneste Ord; men naar hendes Hund springer
op paa Skiødet, saa taler hun stedse med den, og det saa
høyt, at det øvrige Sælskab enten maae raabe til hinan¬
Den smukke Aspatia har en Pa¬
den, eller tie stille.
pegoye, som hun lever og tænker i. Fuglen kand sluddre
en Deel temmelig reedt, og næsten ligesaa got, som dens
smukke Hovmesterinde; og naar der kommer gode Venner
til hende, for at besøge hende, vender hun dem undertiden
Ryggen i heele Timer, og snakker med dette Creatur, naar
de da længe nok har skieldet hinanden ud, saa vender hun
sig til Sælskabet, og i en lang Tale og med alle sine Om¬
stændigheder fortæller dem denne vittige Fugls store Dy¬
der. - Hr. Frantz har en vittig og pelafrettet Abekat;
begge to kand giøre de fæleste Grimacer ad hinanden, og
adskillige andre Optøyer. Dersom Abekatten kunde tale
ligesaa got, som dens Herre, vare de to de beste Pikelhe¬
ringer; thi i at grine, giøre Krumspring, og øve allehaan¬
de Pudserier giver de hinanden slet intet efter. Hr. Frantz
tænker paa denne Maade at fornøye alle dem, som kom¬
mer til ham, og Abekatten udgiør altid et Medlem i Sæl¬
skabet.
De Mennesker, som skal have deres Underhold¬
ning af et eller andet Slags Dyr, kand man endda holde
det til gode, om deres heele Tale gaaer ud paa dem; saa¬
ledes kand en Heste=Pranger tale om sine Heste, en Koe¬
Pranger om sine Køer, uden noget Sælskabs Fornær¬
melse. Men Hr. von Hareplager har allermindst Ret¬
tighed til, at slæbe sine Jagthunde med sig der, hvor ingen
Harer er, uden han selv vil være det, og det neppe, saa læn¬
ge hans Jagtpidsk er i Stand, og han med den kand prygle
Her er nok et Brev:
sine Hunde.
Nin
