men for at besøge Verten i Huset, satte sig hen lige for dem,
og det syntes, som han allene var kommet for at see, og de
Her er nok et Brev:
andre for at dampe.
Kiere Hr. Forfatter!
Den yderste Nød, som jeg er bested udi, tvinger
mig til at blotte mit Hiertes Anliggende for Dem. Vi
ere to Søftre, af hvilke den ældre er 16 og jeg 15 Aar
gammel. Min Salig Moder døde, og jeg kand forsikkre
Dem, hun var en god Kone. Hun holdt langt meere af
mig end af min Søster, og havde hun levet endnu, hande
min Skjebne været bedre. Min Fader derimod elsker
min Søsler meest, hvis Huuslighed og Omhyggelighed
for ham, han daglig kaster mig i Næsen. Men det, som
endnu er det værste: Min Fader er, ligesom mange an¬
dre, befængt med denne Egensindighed, at hans ældste og
kæreste Datter skal giftes først. Kiere, mon dette staaer
i Natur= og Folke-Retten, at den yngste skal bie efter den
ældre? Er det saa, da faaer jeg længe at bie, saasom min
Fader allerede har afviist 3 Friere til mig, men har dere
imod ikke kundet finde een eneste til min Søster, som om
jeg selv skal sige, seer ikke nær saa got ud, som jeg. Deri
ere vel Smaakopperne for den største Deel Skylden; men
jeg kand ikke nægte, at jeg jo hemmelig glædede mig der¬
over, dersom jeg ikke selv skulde lide derunder. Nu har
jeg den fierde Frier, og det er den høye Tid, at min Fa¬
der bliver overbeviist om hans eenfoldige Egensindighed.
Afviser han og denne, saa -- Jeg forbliver &c.
Amanda.
Dette Brev forekommer mig saa farligt, at jeg
neppe tør besvare det; thi jeg befrygter, at jeg enten maatte
støde den ene eller den anden for Hovedet; og allermindst
