vilde jeg fortørne den deylige Amanda. Jeg vil derfor
allene give mig den Friehed at spørge, hvad den smukke 15
Aars Amanda mener med det afbrudte, Saa
Vil hun lyde mit Raad, skal hun stræbe at ligne sin i hen¬
des Øyne saa græmme Jomfrue=Søster, maaske hendes
Fader da afstod fra sin i hendes Tanker uretmessige Paa¬
stand. Jmidlertid vil jeg dog, for at føye den ulykkelige
Amanda, som mener, at hun er bested i den yderste Elen¬
dighed, raade hendes egenundige Fader, at han ikke skal af¬
vise for mange Friere; eller og, at han skal giemme og for¬
vare sin 15 Aars Datter vel, om han kand; thi man kand
ikke vide, hvad der ligger i det Ord: Sad -- - . At¬
ter et Brev?
Monsicur!
Min Broders Uforskammenhed ivinger mig til
al hevne mig paa ham, og jeg veed ikke paa bedre Maa¬
de, end ved at røbe hans eenfoldige Ondskab, dersom De
vil indføre denne min Skrivelse i Deres Blade. Jeg
var i Sommer en Maaneds Tid i Kiøbenhavn, for at
besøge min Tante, og tillige lære nogle smaa Artighe¬
der. Jblandt andre Fruentimmer=Prydelser anstode de
sorte runde Soelhatte mig best for deres besynderlige Nyt¬
tes Skyld. De veed selv, at man ikke kand lade sig of¬
fentlig see i Haverne eller paa Volden, uden tillige at
underkastes den stiveste og meest stirrende Overseen. Min
medfødte Undseelse fandt under dette Slags Soelhatte
det allerbeqvemmeste Dække og Skiul; thi jeg kand for¬
sikkre, at mine Kinder, der af Naturen ellers ere rødmos¬
sede, ofte blussede af Undseelse, naar man saaledes strre¬
de mig i Øynene. Ja, nogle giorde sig endog Umage
med at bøye sig, for at kunde see mig lige op i Øynene
under Soelhatten. Men nu jeg er kommet hiem, og, ey
af en liden Forfængelighed, for at lade see, hvad jeg har
hiembragt med mig, bærer denne min Soelhat, men for
Solens Hede; er min Broder saa uforskammet, at han
tør sette den i Ligning med et Slags sorte Kar, som vi
her i Jylland kalder Skrabbe=Kar, eller Skal=Gryder.
Men det er hans Skade, at han aldrig har været uden
for vort Land, og seet noget, som kand kaldes rart; der
for bliver han og den samme eenfoldige Taasse, og den
kunde han være længe nok, naar han ikke tillige vilde øve
