sin Ondskab. Hvad tykkes Dem, Monsieur? Ere ikke
det Slags Soelhatte ret smukke? Jeg holder meere af de
sorte end af de grønne, og det Slags, som er bøyet enten
ved Siden eller bag til. Men er min Broder ikke uri¬
Monsieur
melig? Jeg forbliver
Eders
ydmygste Tienerinde
Sylvia.
Jeg er af samme Meening som Sylvia. Hendes
Broder burde, for sin begangne Daarlighed og Forbry¬
delse imod alle tildækkede og undseelige Ansigter, paa sine
bare Knæe giøre offentlig Afbigt for alle Soelhatte, under
hvad Navn de end nævnes kan. Jeg tør ikke fordriste mig
til at præferere det ene Slags for det andet, og enten laste
eller rose Soelhatte; thi af Skade lærer man at blive klo¬
ge. Det er ey længe siden at en artig Jomfrue blev vreed
paa mig, fordi jeg i Uskyldighed talede om en vis Over¬
flødighed i Klædedragten. Kan ikke enhver, sagde hun,
klæde sig efter Behag, og hvem har sit andre til at tale derom!
Den fortørnede Sylvia giorde dog vel, om hun forligte
sig med sin Broder, saasom han aldrig har været uden for
sit Fødeland, og følgelig ingen Artigheder seet. Hunbor
og betænke, at man gemeenlig tager Lignelser af det man
meest omgaaes med: som Bonde=Konen sagde, da hun be¬
tragtede sine Griise: Hvilke nydelige Dyr ere vi ikke
imedens vi ere smaa! Nok et Brev:
Min Herre!
Sidste Gang jeg giorde min Opvartning hos en
Fornemme Mand, tog han imod mig med disse Ord:
Det er mig en virkelig Fornøyelse at see Dem hos
Jeg har i en
mig -- Vil J herud, Hunde!
Vil du fort, du
heel Time ventet efter Dem
Bestie! o. s. v. Dette tykkes mig, De kunde anføre
med en Anmærkning. Jeg er &c.
A. B. v. C.
Herr A. B. von C. maa holde en Mand noget
tilgode, som har mange Hunde omkring sig og meget at
forrette; han maae ofte afbryde sin Tale, for at affærdige
desfleere. Man har jo Exempler paa, at Folk ofte blan¬
de Støvle og Skoe, ja, Eeder og Bander, i deres Mor¬
gen Bønner. Det er got at speyle sig i andres
Feyl til egen Forbedring.
Af disse approberede Uge-Blade udgaaer et hver Torsdag,
