Viinsot han har. Den Sygdom, troer jeg ikke, er hid¬
indtil bekiendt iblandt Lægerne.
Forleden var en heel Forsamling i Haven. Den
deylige Doris var der og i Sælskab med Melinde. De
af mine Læsere, som vare der samme Gaug, saae uden
Tvivl, hvilket Følge hun havde efter sig af lutter Smaa¬
Herrer. Jeg saae dette Optog an med Fornøyelse, og
listede mig ind imellem Smaa=Herrerne. De snakkede alle
om Doris. Hun fører en meget indtagende Person, seer
uforlignelig got ud, og forstaaer ret den Kunst at pynte sig.
Ak, hvilken Engle=Skiønhed! raabte den ene af Smaa¬
Herrerne. Hvilke kielne blaa Øyne! sagde en anden!
Den tredie roste hendes Kinder; den fierde hendes Mund;
den femte hendes Tallie; den siette hendes Gang; den sy¬
vende, jeg veed ikke hvad. De talede med Flid saa høyt,
at hun gierne kunde høre det. Strax derefter saae jeg,
hvilken Uorden hun foraarsagede iblandt dette hele Smaa¬
Herrer=Sælskab. Det begyndte at regne. Doris gik ind
i et Lyst=Huus. Alle Smaa=Herrerne efter; og jeg med.
Hillemænd! hvilket Syn! Alle vilde afvidske det Sted,
hvor Doris behagede at tage sit Sæde. Alle bukkede.
Alle fatte sig, da hun havde taget Plads. Taugshed re¬
gierede i hele Sælskabet. I det samme nyste Doris.
Strax raabtes fra alle Sider: underdanigste Tiener! og
der blev saadan Allarm i Lyst=Huset, som det havde tord¬
net. Doris smilede (maaske, som mig tyktes, af Spod¬
hed over Sælskabet) paa Timen smilede alle Smaa=Her¬
rerne med, og nogle af dem loe inderlig fornøyede. Hun
saae paa sit Uhr. J Øyeblikket havde enhver sit Uhr af
Lommen. Man kunde let see, hvad Klokken var slaget.
Doris med et til Siden lidet heldende Hoved vifted med
den udslagne Vifte en kiølende Vind i hendes brændende
Ansigt; strax fik enhver det hvide Tørklæde frem, og tør¬
rede Sveden af sig. Doris har en Slags hiertestyrkende
Liqveurs i en liden Flaske, den hun tog frem, og lugtede
til, maaske hun var nødsaget at bruge sligt paa nærværen¬
de Tids strax kom alle Smaa=Herrernes Flasker frem; thi
det Slags Mennesker ere og underkastede nogle qvindagti¬
ge Skrøbeligheder; og der blev saadan en Lugt i Lyst=Hu¬
set, som man kunde have været paa et Parisisk Apothel.
