Frygt for de Karle med Rosin=Stilkene. Maatte de i
Sikkerhed øve sig, kunde de endnu blive bedre Spillere.
Dog saae jeg i Gaar 8te Dage et langt fornøye¬
ligere Syn paa Børne=Opdragelsen hos den fornuftige
Moder uden for Porten. Jeg var der om Aftenen og vi
spiste i Lyst=Huset. Jeg vilde ønske, at alle Mødre havde
hendes Gaver til at opdrage deres Børn. Jeg saae den
Gang et stort Exempel paa, hvorledes Børns Begierlighe¬
der kand dæmpes og undertrykkes. Hun befalede, at man
skulde kalde paa een af hendes Sønner, og imedens Pigen
hentede ham, sagde hun, at denne Dreng var en stor El¬
sker af Kirsebær. Barnet, som var fem Plar gammelt,
kom, og viiste sig over hans Alder meget høflig og artig.
Moderen holdt just, da han kom, nogle Kirsebær i Haan¬
den, og Drengen tænkte gandske vist, at han var kaldet,
for at skulde have dem. Hans Øyne forraadede meget
kydelig hans Begierlighed og Lyst til at faae Bærrene; men
hans Haab slog Feyl, og han var alt for ærbødig og yd¬
myg til, at han skulde forlange dem. Moderen spurgte
ham om adskilligt, hans Sydskende angaaende, og han
maatte hente en efter anden af dem, hvilke denne forsigti¬
ge Moder strax gav nogle Bær ved deres Ankomst; men
den mindste fik ingen, og han lod dog alligevel ikke see det
allerringeste, som kunde stride imod Artighed og Velan¬
stændighed. Dog kunde han ikke saaledes tvinge sine Øy¬
ne, at han jo undertiden lod flyve ligesom nogle stiaalne
Øyekast til sine Sydskendes Bær. Da de nu allesammen
havde opspiist deres, lagde Moderen en Deel paa en Tal¬
lerken, og leverede den ældste Datter, og sagde, at hun
skulde give sin lille Broder nogle med sig. Han tog ikke
et eneste flere, end de Søsteren gav ham, og de andre vil¬
ste ikke mindste Begierlighed efter, at deelagtiggiøres i hen¬
des Forraad. Denne Tildragelse var mig en virkelig For¬
