nøyelse, og jeg veed gandske vist, at mine fornuftige Læse¬
re vil finde den ligesaa for sig. -
Madame! sagde Hr.
Frietaler, som ligeledes var en Giest ved Bordet: Jeg
maae berømme hendes fornuftige Børne=Opdragelse. Kom,
lad nu hver af hendes Sønner drikke et Glas Viin. Ma¬
damen undskyldte sine Børn, at de ikke kunde taale det, og
med mange gode Ord afbad hans Nøden dertil; saa han
endelig afstod fra sit Forlangende, og drak selv det iskienkte
Glas. Børnene vare imidlertid efter Moderens befaling,
gaaet fra os. Det er got nok, Madame, sagde Hr. Frie¬
taler, med den Maade, som hun har med at opdrage hen¬
des Børn paa. Jeg seer, de ere ikke egensindige, men
hun forsømmer en Pligt, som jeg holder for, tilkommer
nlle brave Forældre. Paa adskillige Steder er den i
Brug; men vore Sæde=Lærere glemmer i Almindelighed
at anmerke og drive paa den. Hvilket jeg anseer for en stov
Feyl. Der findes alt for faa Forældre, som fra deres
Børns Ungdom af lærer dem til at taale og fordrage en
god Drik og Taar.
Med Tilladelse, Madam, jeg
skienker mig et Glas endnu.
Det er en forskrækkelig
og fast uforsvarlig Forsømmelse af Forældrene, at de ikke
rettelig betragter den Nytte, som Børnene i Fremtiden
kand have deraf, at de betimelig lærer at taale en heel Hob
stærke Drikke, uden deraf at blive forvirrede i Hovedet.
Man skal ikke bryde sig om de Jndvendinger, som nogle
egensindige Hoveder kommer frem med, der altid udraaber
Umaadelighed for en stor Last.
2¬
Jeg skienker mig
-¬
nok et Glas, Madam!
Alt hvad de i saa Fald
siger, tykkes mig at være uden al Grund; thi hvoraf kom,
mer vel Drukkenskab, uden deraf, at Folk ingen stærke
Drikke kand taale? Og hvi kand de ikke taale dem? Jeg
svarer: just fordi Forældrene har forsømt, at vænne dem
dertil i deres Ungdom. Ved saadan Vane, ofte at drikke
stærke Drikke i Ungdømmen, skal man siden ikke kunde bli¬
