hold, har ikke den Leylighed til at legge sig efter alle
de Ting, som den, der har sine rigelige Udkomme, og
som kand giøre ham ret duelig og dygtig. Din vild¬
somme Levemaade er mig forlængst, desværre, bekiendt.
Du er endnu ey i den Stand, at Du kand tiene for
Kost og Løn. Vilde Du endda til Grunde studere no¬
eget vist, eftersom Du mangler intet, og har den beste
Leylighed til at lære, kunde Du paa nogen Maade
være undskyldt; men man siger mig, Du foretager Dig
intet af Betydenhed, hvorved Du i sin Tid kunde giøre
Dig til en duelig og pelfortient Borger i Dit Føde¬
land. Du har og søgt at blive Din egen Værge, men
det skal i al Evighed aldrig skee, saa længe jeg lever,
førend jeg seer Dig i den Stand og Fuldkommenhed,
at Dine Penge ikke skal blive Din endelige Ødelæggelse.
Man har, desværre, alt for mange bedrøvelige Exem¬
pler paa, hvorledes Penge, der ere faldne i de Uskiøn¬
sommes Hænder, i Bund og Grund haver fordærvet
ede beste Gemytter &c.
Saadant og andet gammeldags Sladder opfylder det
gandske Brev, paa et heelt Ark; men jeg vil ikke besvære
dem, som bedre forstaaer at leve, med at anføre Resten.
Jeg vil allene sige min Herre, hvor ubillige nogle af den
Gamles Bebreydelser, ere: Han forekaster mig i sin Uvi¬
denhed, at jeg ikke legger mig efter noget af Betydenhed.
i Jo, tvertimod. Jeg har nu i en Deel Aaringer opofres
næsten al min Tid, baade Nat og Dag, for at legge mig
efter den artigste, fornødenste, vanskeligste dog fornøyelig
ste men tillige kostbareste Kundskab. Det er: Jeg har
anvendt al Flid paa at lære at kiende Fruentimmer, det
elskværdige og smukke Kiøn. Hvor lærer man vel Artig¬
hed, uden i disses Omgang? Hvad er mere nødvendigt,
end at kiende dem i Bund og Grund, med hvilke man i
m 2
