Jeg kunde endnu fortælle mange saadanne Tildra¬
gelser; men vil slutte med følgende: Jeg er nu kiendt med
en ret munter smuk Pige, som heder Phillis. Hun er
fuld af Fyrrighed og Liv; hun taler en heel Hob, og det er
næsten altid fornuftigt. Hun leer, hun skiemter, og alt
hendes Væsen er en frie Færdighed. Jeg nærmede mig
til hende, og sagde hende adskillige forliedte Ting, hvilket
hun alt besvarede skiemtende. Jeg krste og trykte hendes
Haand, hun trak den vel altid noget tilbage, men aldrig alt
for langt bort. Jeg maae tilstaae, at jeg i Førstningen
tænkte: hun maae nok være den rette. Og jeg frygtede
for, at jeg tilsidst ikke skulde slippe vel fra Phillis. Jeg
var for kort Tid siden med hende paa et Giestebud, og vi
vare ret lystige. Vi drak en Deel, og jeg blev ret oprømt.
Efter Maaltidet gik jeg ud at spadsere med Phillis, og led¬
sagede hende ved Haanden, hvilken jeg kyste tit og tæt, og
vi førte ret en munter Samtale. Vi gil igiennem en Al¬
lee, og kom til et Lysthuus ved Enden af samme, hvor hun
giorde det Forslag at vi skulde sette os need og hvile lidet:
Jeg maa til min store Skam og Bluelse, samt med en vir¬
kelig Anger bekiende, at jeg, varm af Viin og Kierlighed,
forelog mig den formastelige Gierning, og vilde have kyst
Phillis paa Munden. Men Phillis gav mig et vældigt
Øresigen, og i fuld Arrighed vilde have gaaet fra mig
Jeg har, sagde hun, med fuld Jvrighed, holdt dem for at
være bedre i Gemyttet og reenere i Deres Tænkemaade,
end at jeg kunde befrygte, de skulde vilde ansee mig for løs¬
agtig. Jeg blev fuldkommen skamfuld, afbad min For¬
brydelse, og søgte at tilfredsstille hende igien. Hun tilgav
mig endelig min Forseelse, og jeg maatte love hende, aldrig
meere at skride til den Daarlighed. Siden den Tid har
jeg omgaaets ret artigt og uskyldigt med Phillis, og jeg
har antaget det til en Regel, at man er langt sikkrere hos
en Deel muntre Fruentimmer, end hos en Deel, sem vil
synes at være levende Helgene. Man treffer Dyden aller¬
vissest der, høor den er ikke affecteret. Jeg forbliver &c.
Om jeg tør sige mine ringe Tanker om Dennes
Videnskab, da kand den vel være god nok. naar Tiden og
Penge derpaa ikke spildes, og vigtigere Videnskaber derved
ikke forsømmes. Han naaer desuden neppe nogen Fuld¬
