Betragtninger over Jndholdet. Nemlig: Staaer den før¬
ste Linie af et Kierligheds Brev en liden Fingers Bred oven
fra Kandten af Papiret; Navnet nederst paa den yderste
Ende af den fierde Side; Linierne tet sammen, og Bogsta¬
verne saaledes dreven op til hinanden, at de ligesom ligger
paa hverandre: saa slutter jeg strax, at Saaret, hvorover
de klager sig, er endnu gandske friskt, og bløder af den ind¬
bildte foraarsagede Piile-Blessur. Naar man nu har den
Frihed, at see de følgende Breve ikkun i en fjorten Dages
Tid, saa skal man finde, at den første Linie kommer stedse
nærmere imod Midten af Siden; der bliver videre imellem
Linierne, og Bogstaverne kand gandske magelig røre hinan¬
den. Navnet kommer til at staae paa den tredie, den an¬
den, og endelig paa den første Side. Ja Navnet flyttes
tilsidst saa høyt op, at det skrevne eller Brevet i sig selv ofte
ikke udgiør halvfierde Linie. Jeg har saa længe overveyet
denne Sag, at jeg altid finder en forskrekkelig Afskye, naar
jeg seer et stort Rum oven til. Dette hvide blanke Rum
forekommer mig stedse, ligesom derpaa stod skrevet: Jeg
har kun meget lidet at sige Dem. En Elsker, som be¬
gynder Brevet tet oven til, skriver Linierne saa tet sammen
som mueligt, og dog alligevel ikke fylder den fierde Part af
Bladet, synes i det mindste at ville have skrevet meget, og
kand i saa Maade undskyldes.
) Spørges: Hvad Slags Vinter=Brændsel
monne de got folk bruge, som boer i
Maanen?
Herpaa er endnu intet Svar til mig indløbet.
Men jeg holder for at en Fyrbøder i den Egn allerbest kun¬
de besvare dette Spørsmaal, naar han ikke var alt for fuld
af Fyr og Flamme.
3.) Spørges. Om Socratis Hustrue Fantippe
har været saa ond og slem, som hun
beskyldes for?
Det er vanskeligt at udrydde de engang indgroede
Meeninger. Den sletts Dom, som stedse fældes over den
for længe siden opraadnede Zantippe, bekræfter dette
Maa hun ikke tiene til et Ordsprog om alle onde og arri¬
ge Koner? Men hvad Ondt har da denne gode Kone gjordt,
