var hun dog en brav og ærlig Kone, som fortiener al Und¬
skyldning; og Socrates roser hende ved alle Leyligheder,
hvilket han ey skulde have gjort, om han ey havde været
overbevi st om hendes gode og fromme Gemyt. Men be¬
tænk ikkun, hvor tungt det har været for saa brav en Kone
at leve hos saadan en Mand, som vel havde Ord for at
være en stor Versligviis, men var og tillige den dovneste
Krabat, som Jorden kunde bære, og han kunde aldrig faae
i sit Hoved at Arbeyde. Naar hans Fader Sophroni¬
scus gav ham noget at giøre, saa lod han Arbeydet ligge
og gik bort. Da han var bleven sin egen Mand, saa ar¬
beydede han aldrig, førend den yderste Nød drev ham der¬
til; og naar han havde fortient lidet, saa tænkte han ikke
paa at arbeyde igien, førend Fortieneste var fortæret. Hans
heele Liv bestod udi, at gaae og spadsere og snakke med
Foll. Frihed kaldte han Lediggans Søster, og Atbeyde
en Søster til Trældom. Dernæst gad Socrætes gierne
gaaet til Gilder og Giestebud, og gad helst været der, hvor
det gik allervildest og ryggesløsest til. Han svirede til
langt ud paa Natten; og Plato fortæller om ham, at han
aldrig gik hiem fra Drikkelaug førend i Dagningen. Han
kunde drikke saa meget, at ingen kunde holde det ud med
ham. Overalt bekymrede han sig slet intet om sit Huus
og Huus=Sager. Det var ham lige meget, enten hans
Koner havde noget at æde eller ey. Han slæbede oven i
Kiøbet altid Giester hiem i sin Fattigdom (thi hans Huus
og heele Formue taxerede han selv paa 5 Miner, det er
paa det høyeste beregnet, et Hundrede Rigsdaler) og end¬
da var han af de fornemmeste Folk. Naar nu Fantippe
opførte sig ved saadanne Leyligheder som en brav Kone, og
vilde bevare hendes Mands Anseelse, og søge at spare det
lidet, de eyede, og satte ham derfor til Rette, saa afviiste
han hende med disse Ord: Giv dig tilfreds; ere Gie¬
sterne artige og høflige, saa tager de til Takke med
hvad, vi har at byde dem; hvis ikke, saa vilde vi
ikke græmme os derover; lad andre leve for at æde,
jeg derimod æder for at leve: Bør nu vel Zantippe
lastes, da hun var en Kone, som stræbte, at bevare hendes
Mands Ære, der var saadan en forunderlig Mand baade
i Klædedragt, Omgang og Levemaade? Jeg tvivler paa,
at nogen Kone, nu omstunder, der havde slig en Mand,
