vilde være halv saa from som Zantippe. Hun elskede sin
Mand inderlig, der dog i Henseende til Skabningen skal
have seet ud som en Bavian eller Skovtrold. Hvilken
Kierlighed beviste hun ham ikke i Fængselet? Hvor rørt
blev hun ikke over hans Døds Dom, Hun raabte offent¬
lig gandske høyt uden Frygt: Min Mand er uskyldig! og
hvem vil tvivle om, at hun jo meente det; thi hvorfor skul¬
de hun ellers have raabt saa høyt? Jantippe faldt sin
Mand om Halsce, og man maatte rive hende fra ham med
Magt. Hvilken Troeskab mod en Mand, som Døden ik¬
ke engang kunde ophæve! O! dømmer dog mildere om den¬
ne gode Zantippe, og alle Jantipper, end hidindtil er
skeet. -
Naar jeg nu saaledes har gjordt Jantippe
god, fordrister jeg mig til at giøre alle Jantipper gode.
Det er jo ingen Kunst at srærte den beste Mand, naar man
derved kand giøre en ond Kone god?
4) Spørges: Hvorledes skal man skaffe sig
Patroner?
De Svar, som herpaa ere indløbne, indeholder
lutter gammeldags og forslidte Sandheder, saasom: Ved
Duelighed og Dyd &e. Men da det er den Spørgende om
nye Sandheder og nye Opdagelser i denne Sag at giøre,
saa udsettes Spørsmaalet, for i Fald noget ønskeligt Svar
skulde indløbe. Ønsker imidlerud, at et klygtigt Hoved
vilde og i saa delicat en Sag paatage sig Umagen.
Spørsmaale;
1.) Har Sielen et vist Sted og Sæde i alle Men¬
neskers Legemer?
2.) Hvilket er det dyreste Vand, som meest
liøbes?
3.) Hvad er det man kalder Fortienester?
Adskilligt Nyt.
For nogle Dage begav den fornuftige Herre med
sin dydige Frue sig til deres Lystgaard, for at forlyste sig.
