Efter deres Tilbagekomst spurgte Herren en af sine Tie¬
nere, om Alting var rigtig tilgaaet, imedens de vaxe bor¬
te. Naadige Herre, svarede Tieneren: De behager at
læse denne Sæddel, hvorpaa Alting er opskrevet. Tiene
ren ventede en stor Belønning. Ved Jgiennemlæsningen
befandt Herren, at alt Ondt men intet Godt var optegnet.
Hvorpaa han sagde til den ublue Øyentiener: Skammer
Du dig ikke, at Du vil tale saa ilde om Dine Medtienere,
Hvorfor har Du ikke ogsaa opskrevet alt det Gode, som de
har giordt? De maa dog gandske vist ogsaa have gjordt
noget Godt. Dog, jeg vil give Dig din tilbørlige Løn:
Pak Dig strax af mit Huus. Efterdi Du har tænkt at
Saale¬
vilde styrte andre, saa skal Du selv falde.
des skulde enhver Huus=Fader og Moder forholde sig med
sine Tienere. Og saaledes gaaer det tilsidst med den, som
vil vende den verste Side ud paa Alting.
Anmærkninger.
Den veltalende Unge.
Med alle søde Zirater fra de Ambra rygende Haar¬
lokker forsynet indtil de lette Pariser=Skoe, sad en ung
Herre gandske stum i et artigt Sælskab; men maaske ikke
uagtsom, i det mindste paa sig selv. Hvad Diævelen,
raabte han i det samme, da en Flue af en Hændelse snur¬
rede igiennem hans Haarlokke, hvor kommer dette Utøy
fra for at bringe mit Haar i Ulave? Jeg gad gierne vide,
Min Her¬
hvortil slige Creaturer nytter i Verden?
re, svarede en Dame: Tak De Himmelen og denne Flue,
som har aabenbaret os, at De kand tale; Man skulde el¬
lers ikkun have dømt om dem af Klæderne og Lugten.
Men nu kiender vi og deres Siel. Seer De, min Herre,
hvortil ogsaa en Flue nytter.
Dødsfald.
Udenrigs: Hr. Forlegger, en berømt Mand af de
mange Skrifter, han har skaffet Verden. Hans Død be¬
