de sit Rede ved den unge Saltzburgers Hr-Faders Huus;
og da ham nu af denne Saltzburgske Familie var veder¬
faret meget got, saa vilde han igien vise sig taknemmelig,
og fornøyede sig over, at have fundet saa god Leylighed
dertil. Den unge Salzburger reyste hiem, og holdt Bryl¬
lup med sin Kiereste, just da Storkene kom flyvende til de¬
res Rede. Brudgommen blev ikke dette saasnart vaer,
iførend han strax endog under Maaltidet tog et Glas, gik
ud fra Bordet, og med en inderlig Fornøyelse drak Stor¬
kens Skaal med høy Røst: Ben venuto Signor Hoste,
faccio un Brindis a v. S. &c. og derpaa fortalte Giester¬
ne, at han paa sin Udenlands Reyse havde logeret hos
denne Stork i den hvide Hest i Venedig. Giesterne loe.
Hvad de har tænkt om Brudgommen, veed man ikke.
Men heraf seer dog Spørgeren, at Storkene ikke om
Vinteren gandske forlader Jord=Planeten, endskiønt de
for et halv Aars Tid lader af at være Storke. Saa¬
danne Spørsmaale fortiener jo saadant Svar? Jeg
Peder Pedersen,
forbliver &c.
Sognefoged.
P.S. "Jeg holder Aviserne og Patrollen tillige¬
med vor Præst og Degn; thi næst dem er jeg, uroest, den
lærdeste i vort Sogn. Den ovenstaaende Historie har
ellers vor Degn fortalt mig. Han er virkelig en meget
lærd Mand, og kand mangfoldige saadanne artige Histo¬
rier. Jeg tilligemed andre mine Byemænd fordriver
mange Vinter=Aftener hos ham. Kroemanden er vel me¬
get fortrydelig derover; men Degnen har dog ingen Ska¬
de deraf; thi en heel Byes Mænd kand dog ofre ham mee¬
re end een Kroemand. Alle Herskaber maatte ønske, at
de havde saadanne Degne, som vores, i Stedet for en
Kroemand i hveranden Bye, saa fik de rigtig deres Skat¬
ter og Landgilde, hvormed ingen af vor Bye staaer tilba¬
ge. Men jeg kom fra Størkene. Der kommer to hvert
Aar paa min Gaard, og det er mærkeligt, at de hver Gang
kaster et Æg ned i Gaarden. Vor Degn siger, det er et
Erkiendtligheds Beviis af Storkene, og at ansee som en
Tiende, ligesom for Exempel, at vi giver Præst og Degn
