Dens heele Hoved viser jo,
At Viisdom vist maae der som paa sin Throne boe.
Den unge Stork, at rose, blev ey træt.
Forundrende de andre hørte det.
"Ja, Brødre! (Blev han ved, paa Oxen tænkende
Da just de Gamle kom til Reden flyvende)
Den Oxe kunde os vist grundig underviise,
Hvordan vi Jupiter tilbørlig skulde priise,
Og lydige mod vore Fædre være.
Den er i Stand til alt at reformere;
Og raade Bod paa det uheldige,
Som har indsneget sig imellem Dyrene.
Hvi maa dog ey den viise Oxe være
"Det Creatur, som alle Dyr skal lære?
Den Gamle mærkede hvad der var skeet,
Og knebbrede engang, for derved at faae leet.
Mit Barn! (den sagde) o! vær ikke dog et Faar.
Om Oxen du at dømme ey forstaaer.
Den har kun Viisdoms Skin og andet ingenlunde,
Den giver ikkun Stød for det man kalder Grunde.
Her er nok et Brev:
Min Herre!
Jeg var forgangen Aften hos en min gode Ven,
for at fordrive Tiden. Hans Kone var ikke hiemme; men
hans tvende Jomfrue=Døttre, den ene 11 og den anden
12 og et halvt Aar, sadde ved et andet Bord, og for¬
nøyede sig med deres Dukke Tøy. De havde alle de Kiøk¬
ken=Redskaber, som nævnes kand, af Messing, Kobber,
Tin, Blik og Træe, opredte Dukke=Senge og Vugge, alt
i complet og ordentlig Stand; og jeg mærkede, der stak
en artig lille Capital i alt dette Smaatøy; thi noget var
virkelig kostbart. De pyntede 1 deres Dukker, af hvilke
nogle vare næsten lige saa lange, som de selv. Her bleve
de imellem uenige om Dukkerne, og mundhuggedes sa¬
smaat, indtil den eene af Arrighed rev Dukken fra de
anden, og ved den Leylighed trak Hoved=Prydelsen tillige¬
med Hovedet af Dukken. Da brød Vreden frem, og
Faderen drev dem ind i deres Kammer. Der skiendtes
de for Alvor; Er Dykke=Tøyet ikke mit, sagde den ene;
Ney, det er mit, sagde den anden. Mama, raabte den
Ældste, har sagt, at den, der bliver først gift, skal have
det. Mama, raabte den Yngste, har sagt, at den, der
