faaer det første Barn, skal det tilhøre. Og saaledes tog
det ene Ord det andet, indtil Faderen tog sin Tøffel, og
skilte Tretten ad. Mig tykkes, at Børn paa den Alder
kunde tilholdes at bestille andet, end leege med Dukker,
Vugge og Brude=Seng, hvorved de alt for tidlig faaer
Gifte=Nykker. Jeg forbliver &c.
Ney, Min Herre, dertil kand de ikke vænnes for
tidlig; af deres Dukke=Tøy lærer de at kiende adskillige
Kiøkken=Sager, som de maaske ellers aldrig særte at kiende
og mindre at bruge. Jeg veede den Mand, som fik en Ko¬
ne, der aldrig bestilte andet i det første Aar end leegte med
sine Dukker, og, da hans Naboer udloe ham, fordi han
havde taget et Barn til Kone, sagde han, lad hende kun
leege med sine Dukker, indtil hun selv har faaet noget at
leege med, saa forgaaer nok Barnagtigheden, hvilket og
skeete, og hun blev den beste Huusmoder i heele Gaden.
De kand ikke for tidlig tænke til at giftes, da de seer saa
mange gamle ugifte og bedrøvelige Exempler for sig. Jeg
vil endog forære disse unge Pigebørn et Stykke de kand
synge, medens de pynter deres Dukker. Her er det:
A RLA
Melod: Hør min ven, kand du den?
Ganamnal Mar
Er en Øe
Hvis Handel snart maa døe;
Dens yndige deylige. glimrende, nyttige Vare
Jkke kand
Til sit Land
Forskaffe nogen Mand;
See! derfor ere Kiøbmænd i dens magre Havne rare.
Gammel Møe!
Jngen Skippere
Hendes Land vil see
Men den Stakkel maa
Ubeseylet gaae.
O! J Piger!
Saa siger;
Thi Aar og Tid gaaer hen.
O! fpøger, søger, leder og beder om en ægte Ven
Ægte Ven.
Er der nogen, som kand den?
Af disse apprøberede Uge-Blade udgaaer et hver Torsdag.
