man mener, at hans Hierte-Mama, som havde afkortet no¬
get i hans sædvanlige Lomme=Penge, var den største Aar¬
sag. En ret tyrannisk Moder! Svagheden tog alt meere
og meere til, og hans Hierte-Mama var allermeest bekym¬
ret. Man tillod den Syge, at han selv maatte udvælge,
hvilken Medicin Mester han havde størst Fortroelighed til.
(Troen giør meget). Han udvalgte een, og der blev strax
sendt Bud efter ham. Denne var Patientens meget gode
Ven, og af samme Alder og Natur. Saasnart han hav¬
de seet den Syge, og talt med ham i Eenrum, skrev han
Recepten, og gik strax bort. Den Syges Hierte=Mama
løb efter Doctoren, og spurgte saare flittig til hendes kiere¬
ste Søn, og om hans Svaghed kunde have nogle farlige
Sviter efter sig. Jeg vil ikke haabe det, svarede Docto¬
ren, naar den Syge bliver omgaaets paa den rette Maade;
man maa for Alting vogte sig, at man ikke giver ham mind¬
ste Anledning til Fortræd og Ærgernis. Hierte=Mama
var saare bedrøvet. Jngen maatte komme til hendes Søn
undtagen hun selv; hun opvartede og pleyede sin kiere Søn
paa alle optænkelige Maader, og opfandt adskilligt for at
fornøye og opmuntre ham, Ja, hun, meere af en Hen¬
delse, end i den Tanke, at det kunde giøre nogen Virkning
hos den Syge, som hun syntes at være paa Pynten af de
Dødes Rige, aabnede sin Sparebøsse, og fyldte hendes
kiereste Søns Guldbørs med de beste og vægtigste Duca¬
ter. Den anden Dag, da Doctoren kom igien, befandt
den Syge sig lidet bedre, og den tredie Dag befandt han
sig allerede til Hest, og giorde en Skov=Reyse. Men hvem
havde nu hiulpet? Doctoren med sine Medicamenter?
Eller Hierte=Mama med hendes gode Huus-Raad? Det
maa Doctoren og den Syge best vide.
Fra Friehedsborg er nylig den Tidende indløben:
At den unge Herre Vinosus, en værdig Søn af den gamte
