Arist, den behageligste Mands=Person, som man
seer i det heele Qvarteer; som har saadan smuk Vext, og
saadanne behagelige Ansigtets Lineamenter; og hvis Øyne
fremviser ikke mindre Fyrrighed end Venlighed, hvilke ved
sine ligesom talende Træk ledsager alt det, han siger, saa
man er tvivlraadig om, enten hans Øyne kand udtrykke sig
best, eller hans Mund. Arist, denne indtagende Mands¬
Person, som har saadant ømt og kielent Hierte; hvis Tan¬
ker og Meninger ere saa ædle; hvis Aand saa munter og
levende, og som er saa polexet ved hans Læsning og Kund¬
skab om Verden, saa at jeg ikke har seet noget meere pole¬
ret og høfligere Menneske, end han, der synes ligesom at
være født til at befalde og indtage Fruentimmer; og det
skal være fært, om der findes mange af dette Kiøn, som jo
ere blevne rørse, naar de har været i Selskab med ham, og
som jo har gjordt sig Tanker om hans Venskab. Denne
Arist kand jeg nu berelte, at han er slet ikke grusom, n¬
medlidende eller ubarmhiertig, som en Deel har indbildet
sig. Tvertimod, han elsker, naar Touren falder ham til.
Men jeg maa dog sige, at det er ikke nogen Kierlighed,
som er umagelig, eller som foraarsager Fortredelighed eller
Bryderier formedelst Attraaens Bestandighed og Hiertets
Ømhed, eller af det Slags unge Menneskers Kierlighed,
som virker tusinde Smerter. En vis Madame, hvis
Mand har efterladt hende i lykkelige Omstændigheder, og
uden Børn, ønsker i denne Tid, at Arist skal og maa fin¬
des bestandig. Men mit Raad skal være, siden jeg kien¬
der Arist, at Madamen altid vil holde noget af hendes
Godhed skiult for ham, og ikke indtil videre omgaaes alt
for fortroelig med ham. Maaskee hans Længsels og For¬
langendes Opfy delse skulde tilfredsstille ham, og at han
siden kunde enten blive koldsindig eller det som værre rar.
Med denne Beretning har jeg nu bekiendtgjort, at
den uuge Enke Far en viglig Frier, og, naar de vil lyde
