Nogle Arabiske Meeninger.
1) Hvo som kiører paa Haabets Vogn, har Armod til
Følgesvend. Saa kand man og sige: Hvo som
vil kiøre, naar han ikke kand, skal kiøres, naar han
ikke vil.
2) Naren og den Uvitige er sin egen Fiende. Hvor¬
ledes kand den være en andens Ven?
3) Paa fer Egenskaber kiender man en Nar; Han bli¬
ver vreed uden Aarsag; Han sladdrer uden Hen¬
sigt; Han troer enhver uden Forskiel; Han gaaer
snart her, snark der, uden at have tilstrækkelig
Grund; Han ffræber efter det, som ikke tilhører
ham; og han veed ikke at giøre Forskiel imelem
sin Pen og sin Flendt.
4) Hvo som forsvarer Løsagtighed, er nær ved at be¬
gaae den.
Følgende er indsendt:
Patriotisk Forslag.
Der er vel ingen, som nægter, at det Slags Skab¬
ninger, som baade virkelig ere, og de, som vil kaldes Poe¬
ter, jo udgiør et anseeligt Tal iblandt det menneskelige
Kiøn. Ere de da Mennesker, saa ere de jo og, lige saavel
som de andre Patrioter, forbundne til at befordre sine
Medmenneskers og i sær sine Ordens=Brødres Beste. Det
kand ey heller nægtes, at der jo, saavel paa Poetmager¬
Haandverk, som paa alle andre skikkelige Professioner, fin¬
des mange Fuskere og Neben=Poeter (at jeg skal bruge den
i vor Tid saa nette som vittige Talemaade). En Deel
