kand undskyldes, som imod deres Villie nødes til at blive
Poet, i sær af de Studerende; thi der er neppe nogen Mø¬
der, som troer, at hendes Søn er bleven rigtig Student,
uden han har prædiket, og NB. gjort i det ringese et Nyt¬
Aars=Vers. Da nu mange saaledes imod deres Villie
for Slægt=Ven= og Patronskab ligesom i Hals og Haar
bliver trukket til Rytteriet, og maa ride Pegasus, hvor¬
iblandt mange imellem Aar og Dag med Arme og Beens
Forliis bliver Græs-Ryttere: Saa for at forekomme saadan
Ulempe, har jeg, som uværdig Skoleholder paa Landet,
tænkt paa: At det kunde være meget nyttigt og til stoer
Lettelse, om man havde i denne Videnskab, ligesom i man¬
ge andre, nogle Formularer at følge og betiene sig af.
Mit Forslag er: At nogle af vore beste og største Poeter
skulde giøre og udgive en Samling under Navn af Almin¬
delige Vers, som, med en gandske liden Forandring, kun¬
de bruges og anbringes baade i Sorg og Glæde. Som
for Exempel: Et Nyt=Aars=Vers. Et Binde Brev. Et
til en Patron. Et Liig Vers. Et Brude=Vers; Dog
skulde der være et som kunde bruges til hver Stand i sær.
Saasom et til en Militair. Et til en Civil. Et til
Kiøbmænd og et til Haandværkmænd, hver efter sin Prø¬
fession.
Her er et til en Prøve.
Brude=Vers.
O! Vævl ja, dobelt Væv. O! gid jeg kundt væve
Saa fiin og rar en Væv, som der ey vævet er!
O! kunde jeg saa vidt, som hiine Samsons Ræve,
Udvæve for hver Mand, hvad Glæder der er her!
Her er en Vævere, trods hver en Vinkel=Væver.
En Væver, som forstaaer i Bund og Grund sin Væx.
