(nu omstunder findes ingen Kieltere meere) holdte for, at
ethvert Menneske havde en dobbelt Siel, siden de mærkede
saa mange Forandringer og Ubestandighed i Menneskets
Foretagender, som de ikke dristede sig til, at tilskrive en ee¬
neste Siel. Jeg vil nu ikke tale om, at vi slet intet ind¬
seer af Sielens Væsen; men jeg vil begive mig til Spørs¬
maalets Besvarelse, siden det dog nu omstunder er en af¬
gjort Sag, at ethvert Menneske har ikkun en Siel. Den¬
ne Siel har vist nok et Sted og Sæde i Legemet; men ikke
eet og det samme Sted i alle Legemer. Den Philosoph,
som først tænkte saa høyt, at han gav Sielen Sted i Hier¬
nen, havde uden Tvivl Ret i Henseende til sig selv, og jeg
tilstaaer, at den hos alle Lærde har eller i det mindste bur¬
de have sit fornemste Sæde i Hovedet; thi Sielens Sæde
er nok ufeylbarlig i de Deele af Legemet, hvormed Men¬
nesker beviiser sig at være Mennesker, og ved hvis fornuf¬
tige og forundringsværdige Brug de svinger sig op over Dy¬
rene. Jeg lader det gielde, at Sielens beqvemmeste Op¬
holds Sted er der, hvor den største og fiineste Følelse lige¬
som søder sammen; men mig tykkes, det vilde være latter¬
sigt, at ville paastaae, at Sielen hos alle i Almindelighed
skulde sidde i Hiernen. Hvo kand nægte, at Fegtmestere,
Soldater, Kæmpere og Brydere har det væsentlige af Men¬
neskeligheden i Armene, og jeg holder for, at Sielen alt¬
saa hos dem har sit fornemste Sæde i Armene. En Or¬
ganist og god Claveer=Spiller har, lige saa vel som Vir¬
tuosen paa Violin, Harpe &c.," Sielen i Fiugrene. Dand¬
serens og Luftspringerens Færdighed bestaaer jo i hans
Fødders Bevægelse. Disse opvækker ham Tilskuernes For¬
undring, og giøre ham til et høyst nyttigt Medlem i det
menneskelige Sælskab. Hans Siels Sæde er altsaa i
Fodsaalene og fornemmelig i Tæerne. Hos Løberne har
Sielen vel og sit Sæde i Beenene; men høyere oppe, lige
under Knæskallen i Ledet. Naar Sangeren formedelst
hans Strube frembringer de behageligste Toner, og blan¬
der dem saa forunderlig og kunstig, at han ligesom fortryl¬
ler enhver, der hører ham; saa maatte man være meget
uforstandig, naar man vilde tilskrive Struben dette allene.
Det er virkelig Sangerens Siel, som igiennem Struben,
meddeeler sine Tanker, ligesom hos andre ved Talen. Skyt¬
ter og Jægere har den vist nok i Øynene, ligesom Tegne¬
