mestere og Malere. Men jeg troer gandske vist, at Sie¬
lene i en Deel af vore unge Smaa=Herrer ere krøbet ud i
deres Haar=Lokker. Drankere har Sielen i Tungen, og
de retskafne kierlige og ømme har den i Hiertet. Dette
nye Siele=System, tykkes mig, er meget begribeligt; og
maaske min Siel sad i de tre Skriver=Fingre, imedens jeg
opsatte disse mine ringe Tanker, som underkastes andres
Omdømme.
2) Spørges: Hvilket er det dyreste Vand, som
meest kiøbes?
Det skulde vel efter nogles Tanker være Sundheds
Brønd=Vand; men efter andres, skal det være det Vand,
som en Deel blander i deres Viine. Sleer dette, som jeg
dog ey kand sige med Vished; thi jeg er ikke Viinkypper
saa har det dog sin gode Nytte, paa det Viinens Geist ey
skal giøre Menneskets Geist endnu større Skade.
3) Spørges: Hvad er det, man kalder For¬
tienester?
Til Svar herpaa er indsendt følgende Udtog af
Fortienesters Bog: I Persien havde man fordum den
lovlige Skik, at der vare bestilte visse Opsyns=Mænd over
deres Medborgeres Gierninger, som optegnede sammes be¬
synderlige Fortienester, og maatte ved hvert Aars Udgang,
offentlig bekiendtgiøre dem. Det gik dermed næsten til,
som naar man hos os oplæser Listerne over Fødde og Dø¬
de. Disse Opsyns=Mænd bleve ofte overløbne af visse
Folk, som paa en Sædel skriftlig indleverede dem deres
Fortienester, eller som vel endog ved Foræringer satte de¬
res Retskaffenhed paa Prøve; men de vare for ærlige og
grandseende til, at de skulde fæste Troe til det blotte Skin.
De gik ofte forklædte eller ubekiendte omkring i saadanne
offentlige eller hemmelige Forsamlinger, hvor de kunde fyl¬
destgiøre deres Pligt. En Gang, da der blev holdt en of¬
fentlig Forsamling, oplæste de følgende Fortienester for
Folket, og det bifald, som Vedkommende blev givet, var
deres største Belønning.
(1) Den store Herre har gjort en Beregning over
det, som de sædvanlige Vinter=Lystigheder og Spill koster
ham, og har besluttet herefter, at anvende halve Parten
deraf til at hielpe fattige Familier op af Støvet, og give
den anden halve Deel hen til unge Menneskers nyttige Un¬
