bring en af Mandfolkenes Hensigter i deres Foretagender
og Bestræbelser. Vare nu alle Jomfruer forstandige, dy¬
dige og artige, saa skulde Døgenigter, Tosser, Skalke og
saadanne ikkun maatte tage deres Tilflugt til det bemmelig¬
ste Hyklerie, naar de vilde giøre sin Lykke. Er det ikke der¬
for med den største Rimelighed at formode, at flere Mands¬
personer maatte legge Vind paa Klogskab, Duelighed, Dyd
og Artighed, eftersom de ellers ikke kunde giøre deres Lykke
iblandt Fruentimmer. Men dersom Jomfruerne ere in¬
tet mindke end dydige, saa kand jo, saa at sige, enhver u¬
artig Mandsperson blive lykkeligere hos dem, end en ret¬
skaffen Mand, og følgelig skulde flere Mandspersoner des
Aarsag ikke legge Vind paa Dyd, Forstand og Duelighed,
i deres Ungdom, efterdi de desuden let kunde komme til at
giøre deres Lykke. Hillemænd! hvor dydig og artig vil¬
de Verden blive, om alle ugifte Fruentimmer vare dydige
og artige!
Mig tykkes derfore, at man kand aldrig for meget
moralisere for det smukke Kiøn, efterdi heele Menneskelig¬
hedens Vel ligesom beroer paa deres Dyd. Mig tykkes,
mine Læserinder maatte blive stolte over denne min Mo¬
rale. Ja, et Fruentimmer betyder virkelig mere i Ver¬
den, end man almindelig troer; thi ved Fruentimmer kand
ikke allene skrekkelige Fordervelser anstiftes, men endog u¬
endelig megen Nytte tilveyebringes. Mine smukke Læser¬
inder seer derfor, hvor uforstandigt det vilde være, at for¬
tørnes over, at man undertiden maa sige Fruentimmer
Sandhed (thi en aabenbar Hykler maa sige, at de ingen
Feyl har.)
Fruentimmerne ere som Krouen og den skiønneste
Deel af det heele menneskelige Kiøn, naar man altsaa ar
beyder paa deres Forbedring, giør man sig velfortient af
det heele menneskelige Kiøn. Ligesom enhver Ægtemand,
kand være billig storagtig over, at hans Kone beundres og
agtes høyt af andre, saa kand det heele menneskelige Kiøn
giøre sig til af, at det kand fremvise mange Fruentimmer,
