som formedelst deres Fuldkommenheder fortiener Høyag¬
telse og Beundring.
Mon man ikke har Aarsag til,
at beklage det smukke Kiøn i Almindelighed, at det ikke op¬
drages, og deres Forstand ikke dyrkes paa saa fornuftig en
Maade, som de fortiener. De fleeste Fruentimmer bliver
jo fra Barnsbeen af ikke bestemte til noget videre, end til det
almindelige Lios smaa Nødvendigheder og Beqvemmelighe¬
der. Naar de har lært at læse i en Bog, skrive og regne
lidet, samt fattet de første Religionens Grunde, saa over¬
lades de gemeenlig til deres egen Skjebne; og sielden dyr¬
kes deres Aand videre. Da de nu ligesaavel har Natu¬
rens Gaver, som Mandfolk, saa maa de i Mangel af Op¬
dragelsen ansees som en frugtbar Jord, der ligger og for¬
Mig tykkes, enhver moralsk Skribent maa
voxer.
i sær stræbe efter, at udrette noget got hos dem af sine Læ¬
sere, hvor han snarest kand vente at faae Jndpas. Man
vil derfore ikke lettelig med føye kunde forarge sig over mig,
at jeg undertiden har anvendt min Opmærksomhed paa
mine Læserinder, og det smukke Kiøn. Doris, den kielne,
den deylige, den modens, men tillige lidet stolte Doris,
som jeg nærmede mig til i mit Nom. 33. Vil ligesaa li¬
det, ved denne Indgangs Overveyelse, fortryde paa, hvad
jeg har skrevet til hendes og Medsøstres Dyds Befordring,
som de alle vilde være dem af deres selvbudne Advocater
liden Tak skyldige, der forsøger at forsvare det i Dag, som
de Smukke selv laster og forkaster i Morgen.
er ellers den belovede.
Sandfærdige Historie og Levnets Beskrivelse om
en virkelig og uforlignelig Doris.
Det er bekiendt, at Baron Canitz, som har givet
Verden en Deel smukke poetiske Digte, har havt en for¬
treffelig Hustrue og Frue. Han pleyede almindelig, at
kalde hende Doris, eftersom hendes Navn var Dorothea.
Dersom det ikke behøver videre at undersøges, men maa
ansees for gandske uimodsigeligt, at dydefulde og fornufti¬
ge Personers Exemler kand opmuntre og tilskynde mange
tusinde andre til at træde i deres Fodspor; Saa bærer jeg
