Dyd forhvervede hende megen Høyagtelse endog hos Vers¬
ligsindede, og hendes øvede Christendom giorde, at hun
blev æret af alle gudelige Siele, saa roses hun af alle, at
hun har vidst, at forene hos sig alle det smukke Kiøns Yn¬
digheder og Velanstændigheder, og kunde skikke sig saavel
i Levemaaden paa Landet, som i Staden og ved Hoffet,
og forstod at vinde og beholde baade de Størres og Min¬
dres Gunst og Kierlighed. Desuden var hun ikke frem¬
met i alle Slags nyttige og artige Videnskaber og Kun¬
ster; hun læste gierne sindrige Bøger, elskede i sær Vers,
og havde saa megen Smag, at hun kunde forlyste sig i
hendes Mands Skrifter af dette Slags; ligesom hun og
ellers pleyede ved hendes vel udsøgte Anordning, saa vel
i hendes Værelser, som ved Taffelet, at foranstalte Alting
saa beqvemt og net i hendes Huus, at alle maatte enstem¬
mig rose hende for hendes Klogskab og ædle Levemaade,
samt for hendes besynderlige gode Smag i saadanne Ting.
Omgangen imellem disse Ægtefolk blev aldrig kold¬
sindig; hvad enten deres Kierlighed blev ligesom altid for¬
nyet ved Baronens idelige igientagne Stats-Reyser, eller
og de, ved hver Sammenkomst, paa nye opdagede noget
nyt Jndtagende hos hverandre; saa blev dog deres Ægte¬
stand bestandig velsignet med en uafbrudt Kierlighed og
Gienkierlighed. Men omendskiønt hun elskede sin Mand
meere end hendes eget Liv, saa elstede hun dog hendes
Gud meere, end hendes Mand. Og omendskiønt hun var
meget gudfrygtig og indgetogen, saa var hun dog ikke Fol¬
keskye, og undslog sig heller ikke paa en egensindig Maade
fra at omgaaes i Verden, endskiønt, hun allerede i hendes
beste Aar sperede en inderlig Afskye for al Forfængelighed.
Siden hun og derhos søgte, at anvende Alting til sit Beste,
og altid at undskylde andres Feyl frem før sine egne, saa
foraarsagede hendes Død en almindelig Bedrøvelse; og li¬
gesom hendes Mand havde forhen havt den Fornøyelse, at
høre enhver røse hans Val, saa maatte nu og dette nogen¬
ledes tiene ham til Trøst, at hendes Død blev almindelig
beklaget.
Da hun i hendes sidste Sygdom mærke¬
de Svaghedens Tiltagelse, gav hun sin Mand at forstaae,
at han ikke skulde giøre sig Haab om hendes Opkomst,
hvorhos hun tillige bad ham, at han vilde tillade hende,
