at hun maatte give ham et Taknemmeligheds Tegn, og
sørge for hans Beste i Fremtiden. Hun var altsaa ikke
tilfreds med, at hun ved hendes Sanfund havde giort ham
til en af de lyksaligste Ægtemænd, men hun vilde end og
efter hendes Død i denne Deel befordre hans Fornøyelse
og Lyksalighed, og foreslog ham en af hendes gode Veninder
til hans tilkommende Gemahlinde, om hvis Klogskab og
Dyd hun ved fortroelig Omgang i mange Aar var bleven
overbeviist. Hendes bedrøvede Ægtemage bad hende, at
hun vilde forskaane ham for denne forrigfulde Anmodning.
Men hun sagde, at hun vidste, han aldrig hverken havde
bekymret sig om Huusvæsenet, eller formedelst hans Stats¬
forretninger fremdeles kunde tage sig deraf; og at hans
sidst afbrændte Landgods, hans store Huusholdning, hans
egen Sundhed, og i sær deres endnu uopdragne Søn, ud¬
fordrede en saa klog Medhielperinde og Tilsyn. Ja, lag¬
de hun til: Min egen Kierlighed finder derudi en stor Trøst,
efterdi jeg kand haabe, at min Mand, i Selskab med en
mig hidindtil saa troe Veninde, skal desto oftere erindre
sig sin trofaste Doris. Kort før hendes Afskeed bad hun,
at man med vemodig Graad ikke vilde forstyrre hende i en
sød Søvn, Derpaa tog hun, uden at vise sig forsagt, og
med smilende Miner, Afskeed med de Tilstædeværende, og
sagde med et glad Ansigt: Seer, jeg sover allerede vir¬
kelig; ligesom hun og strax derpaa sov hen og døde, uden
Hvor meget tænker mine Læsere,
videre Smerter.
der blev ikke tabt ved denne Dames Dod. Hendes Søn
tabte en kierlig og fornuftig Moder; hendes Bekiendtere
en tienstfærdig Veninde; hendes Huusfolk en god Frue;
de Fattige en gavmild Velgiørerinde; og hendes Mand
en kydsk Ægtemage, en elskværdig Medhielp, en medli¬
dende Trøsterinde, en forstandig Selskaberinde, en nidkier
og ivrig Bederinde, og et med ham i alle Stykker over¬
Mine Læsere kand heraf
eensstemmende Gemyt.
dømme, hvor værdig denne Dame er, at fremstilles for
Førend jeg slutter denne
Eftertiden til et Mønster. -
alt for korte Beskrivelse over hende, maa jeg endnu anføre
en Historie, som jeg beder, at alle mine Læsere vilde læse
med en Selvprøvelse. De skulde neppe fortryde det; og
de Dydefulde vilde beundre og ophøye denne Dames Ædel¬
modighed:
