faasnart det paakræves, og de vilde giøre sig stor Samvit¬
tighed over, om en eneste Skilling af Kirkens Penge skul¬
de forkomme. Det er smukt, svarede jeg; men heri efter¬
kommer de ikkun en skyldig Pligt. Got nok, sagde Mr¬
ten, og virrede med Hovedet. Dersom vi ikkun havde et
nyt Orgelverk, sagde han videre, saa kunde vi gaae i Kirke
Lisbeth! sagde Vertinden til sin
med Fornøyelse.
Datter: Du skal gaae i Kirke i Morgen; men du stal
giøre dig tidlig færdig, at du kand være den første i Sto¬
len, og du skal sette dig paa mit Sæde; jeg kand ikke taa¬
le, at du skal sidde neden for den knibske Jomfrue N¬
Jeg er jo ældre Kone end hendes Moder? Hierte! sagde
hun til hendes Mand, kan vi dog ikke, ligesaa vel som alle
andre, faae en lukt Stoel i Kirken? Jeg kom, uroesi, of¬
tere der, dersom jg ikke hver Gang maatte trettes med de
uforskammede rangsyge Mennesker; hvem har sagt, at en
ung Borger=Kone skal sidde oven for en hæderlig Giesigi¬
verinde? Er det Ret, spurgte hun, og faae stivt paa mig.
Jeg erindrer ikke, svarede jeg meget ydmyg: At jeg har
seet nogen af dem i Rang=Forordningen, dog er det billigt,
at de Gamle har Fortrinnet. Jeg bad og Verten, at fæ¬
ste den Første lukte Stoel, som blev ledig, hvorved jeg fik
Vertinden og hendes Datter paa min Side. Tilmed,
sagde Vertinden, saa er vor aabne Stoel ligefor Præsten,
som ikke kand taale, at man undertiden nikker af Tunghed;
men han betænker ikke, at vort Levebrød udfordrer vaagne
Nætter. Det vil han ikke vide af at sige. Giv dig til¬
freds, lille Kone, sagde Verten: Du skal nok faae enlukt
Stoel, og din Rang for dig selv; men naar du vil sove,
kand du jo blive hiemme, saa fortørner du ikke Præsten,
tilmed, saa er jo Kirken ikke et Sovekammer, uden for de
Døde, som ikke vil ligge iblandt Pøbelen. Vi har virke¬
lig en meget god Mand til Præst, sagde han til mig: Det
var at ønske, at vi kunde leve, som han baade lærer og le¬
ver. Det er en stoer Fornøyelse at høre ham takke for
Offer; thi han er altid hiertelig vel fornøyet. Ja, gid
jeg sige det i en god Stund, sagde han videre: saa har
denne Bye i Mands Minde været begavet med gode og
brave Mænd baade i Lære= og Ærestanden. Vor Magi¬
strat seer i alle Maader paa Borgernes og den heele Byes
Beste; de Umyndiges og andre publiqve Penge ere saa sik¬
