langt og græsselig yndigt Præludium, hvorudi han indflik¬
kede to lange Historier af en forliebt Opera=Arie. Det
klingede artigt nok, men mig tykkedes, det var paa det u¬
rette Sted. Maaske den gode Mand vilde have opmun¬
tret Menigheden til Middags=Maaltid; thi saasom han
vendte dem Ryggen, kunde han ikke see, at han præludere¬
de forgieves, og heele Meenigheden var fløyten.
Dersom jeg ikke vil regne Graverens Karl for noget, saa
var jeg den sidste i Kirken. Jeg betragtede denne smukke
Kirke, Epitaphierne, de aabne og lukte Begravelser. Men
da jeg stod og læste et nylig opsat Epitaphium, kom mig
en ulidelig Stank i Næsen, hvilken kom fra en af Hvel¬
vingerne, som ikke var ret tet. Jeg sluttede, det var den
Døde, som opholdt sig i denne Begravelse, og hvis Epita¬
phium jeg læste. Af Beskrivelsen syntes mig, at denne
meget gierne kunde have lagt blandt andre skikkelige Døde
paa Kirke=Gaarden. Det henhører virkelig til de besyn¬
derlige Ting iblandt os, at man saa omhyggelig forvarer
de døde Legemer, at man endog nedsetter dem i Kirkerne¬
Jmedens jeg var et Barn, saa bildte jeg mig ind, at Ar¬
vingerne undertiden besøgte deres afdøde Venner i disse
Kieldere, men da jeg fik meere Forstand, saa saae jeg, at
jeg havde meget faret vild i min Jndbildning. Jeg har
meget meere befundet, at hverken de Levende aflegger Vi¬
siter hos de Døde, eller de Døde hos de Lerende. Man
har vel hørt undertiden fortælle af de fornemme Ammer,
ja, vel ogsaa af de ringere, at de Døde aflagde Besøgelser,
hos de Levende, men det er paa nogle Aars Tid gandske
kommet af Moden. Jeg tænker, de døde Legemer maa
gandske sikkert i deres Graver og Hvelvinger have været
blevne vreede, fordi de Levende ikke gjorde dem nogle Con¬
tra=Visiter. Jeg undskylder begge Parter, siden man jo
ikkun kand være paa et Sted ad Gangen. De Levende
har Visiter nok at aflegge iblandt de Levende, og mange af
dem ønskede vel, aldrig at komme i de Dødes Samqvem.
De Døde ere og vel forvarede og indsluttede, saa det var
dem ikke heller saa let en Sag, om de end havde Lyst der¬
til, at besøge de Levende. Jeg blev nødt til for den onde
Lugts Skyld at tagt mig en Priis Tobak. Jeg tænkte,
dersom jeg i min Lives Tid har fornærmet nogen, saa vil
jeg dog i det ringtste ikke efter min Død være nogen til U¬
