men udeg Duer, uden brændende Hierter, uden Cupido og
andre Ziirater, i Kirken. De skulde just være dannede,
som et Due Eg, gandske slette og glatte, paa det at de, som
sidder ved Siden af dem, ikke skulde blive forhindrede de¬
res Andagt, ved Complimenter og Betragtninger over Eg¬
gene, som nu ere af saa adskillige Skikkelser.
Da
jeg kom tilbage til min Vert, fandt jeg Skienke= og Bil¬
lard=Stuen rigelig forsynet med Giester, som der havde ind¬
fundet sig, for at nyde lidet Frokost, og faae en sund Be¬
vægelse for Middags=Maaltidet. Jeg mærkede vel, at de
fleeste af disse Giester, vare just de, som skyndte sig saa ha¬
stig af Kirken. Verten spurgte, hvor jeg havde været saa
længe. Jeg svarede, at jeg nu kom fra Kirken. Fra
Kirken, raabte han: da har De ærlig holdt det ud. Mig
tykkes, sagde han, det kand være nok, at komme der, naar
Prædikenen begynder, og gaae, naar den endes. Synes
J ikke det samme, Jhr Herren, sagde han til Giesterne.
De gave ham alle Ret.
Jeg vilde ikke just sige mine
Tanker, saasom det var paa en Vuinstue; thi mig tykkes,
at Theologiske Discourser iblandt Glas og Flasker ere lige
saa stridige imod Sømmelighed, som en skiødesløs og lige¬
gyldig Opførsel i Kirkerne; dog er det ikke rart, at høre
Folk andægtige og ivrigst at tale om hellige Ting, naar
Viinen giør dem mindst veltalende; thi jeg er ikke af H0¬
rages Meening, at de fulde Begere skaffer Veltalenhed.
Nu, sagde Verten, da vi kom til Bords: Hvordan
huer De vor Præst? Er det ikke en kiøn Mand? Fil vi
ikke en god Prædiken? Jeg maatte tilstaae det (men, tænkte
jeg ved mig selv, jeg skal dog forsøge, om han kand huske
noget af den gode Prædiken.) Jeg erindrer mig ikke ret,
sagde jeg, Præstens Exordium. Jeg ikke heller, sagde
Vexten. Var hans Text og Deelinger ikke - - - - Jo,
jeg troer det, svarede han. (Ney, tænkte jeg, det var langt
fra Meeningen.) Jeg agtede ikke, naar vi fik sidste Qvar¬
teer? Paa Torsdag sagde han (got, tænkte jeg, det er og
nok det eneste han kand huske af den gode Prædiken.
End du; Lisbeth, sagde Madamen, kand du noget af
Prædikenen? Ja, svarede Jomfruen, hierte Mama skulde have seet,
huor pyntede de vare, som har Barnet; men jeg troer ikke de har
været med før; thi Præsten maatte spørge to Gange om Barnets
Navn. Hvad hedde da Barnet, spurgte Madamen mig ad? Jeg
busker det ikke, svarede jeg. Jh! sagde Jomfruen; Det hedde io
Lotte. Han maa være meget glemsom. Hvordan
gaaer dan i Kirke.
Af disse approberede Uge=Blade udgaaer et hver Torsdag
