ere mange, som misbruger dette saa sandfærdige Ord¬
sprog? Dette er Epicurernes daglige Mundheld, og mange
Tungsindede finder, desverre! Sindets Lettelse i at lette Fla¬
sken. Et farligt Remedium! Jeg har kiendt en Mand,
som tog Anledning af alle Geburts=Dage til at drikke sig
et tæt Ruus, og der er vel ingen af alle Bacchi Tilbedere
som mangler gyldige Aarsager til Deres Guds, Bacchi,
Gid jeg sige det i en god Stund, da er
Dyrkelse.
jeg i meget gode Lune i denne Aften. Det kommer dog
ikke af Viinen; thi endnu har jeg intet faaet. Men just
fordi jeg er i god Humeur vil jeg gaae ud. Jeg holder
ikke med det Slags Melancholici, som, naar de har Ho¬
vedet fuldt af Griller, i dvelter sig paa got Folk, og bebyr
der andre med et suurmulende Ansigt; thi hvor skulde jeg
kunde forlange, at andre skulde fordrage min særsindede
Nærværelse, naar jeg ikke kand lide og fordrage mig selv?
Alle Grillenfængere bør smukt blive hiemme, at de ikke med
deres Catoniske, rynkede og mørke Ansigter skal forstyrre
enten Glæden i Veneris Capeller, eller Frydeskriget i Bac¬
chi Templer. Men hvortil nytter dette lange Præludium?
Tiden gaaer bort. Jeg maa ud i Aften; og om jeg end
havde 10 Koner, skulde de dog ikke kunde holde mig hiem¬
me. Og hvor skulde da mangen en Kone kunde holde sin
kiere Mand hiemme saa mange Aftener fra de morsomme
og ret oplivende Aften=Sælskaber. Det er en plat Umue¬
lighed, saa længe Mænd vil være Mænd og Koner skal va¬
Men, enten skal jeg gaae paa et Ølhuus
re Koner. -
eller et Viinhuus? Det er Spørsmaalet. Dog, det er
meere honet at gaae paa det sidste. Man hører ikke heller
tale saa meget ilde om dem, der rokker af Riin=Strømmen,
som om dem, der raver af Peblinge=Søen. Men, hvem
af De gode Herrer Viinskienkere skel jeg nu berige i denne
gode Aftenstund? De ere alle mine gode Venner i Almin¬
delighed, saa vidt jeg veed, men jeg kiender, saa mænd,
