ingen Viinkielder i Særdeleshed. Nu, det kand og være
lige meget. Viinen er vel lige dyr og lige god paa dem
God Aften
alle, den første bliver altsaa den beste.
J gode Herrer! --- Neppe havde jeg rørt ved Klokke¬
Strængen førend Drengen kom springende, og spurgte,
hvad Viin jeg befalede. Giv mig en heel halv Pægl ægte
rød Viin. Hvor meget, spurgte Drengen? En heel halv
Da Actricen skrev sit No. 5.
Pægl ægte rød Viin.
gik det kun ud paa at drikke; at oprette det Nedfaldne; at
sette af og i; at forkynde Krig og Feyde og i samme Øye¬
blik at slutte Fred; at udføre vigtige Forehavender til Lands
og Vands; at forbedre alle Ting; og saaledes at snakke op
ad Væggene i Bacchi Templer. Men hvor forandrede
ere ikke Tiderne bleven siden! Den Gang agerede Viin¬
huus=Præsidenten den vittigste Statsmand; nu derimod er
han forvandlet til den strængeste Oeconbmus eller Huus¬
holder. Den Gang regierede Ødselhed og Overdaadig¬
hed; nu Tarvelighed og Sparsommelighed. Den Gang
talede man om det, man ikke forstod; nu derimod er den
vittige Bacchi Templer ligesom forandret til en høy Sko¬
le, hvor Viisdom, Vittighed, Klygt og Forstand ligesom
har fæstet sit Sæde, og flyder ikke Bække= men Strømme¬
viis imellem Glas og Flasker. Monne da ikke vore Tider
ere bedre end Forfædrenes? Til Beviisherpaa, vil jeg al¬
lene fortælle, hvad Materier i denne Aften bleve afhandle¬
de her, og hvor tydelig og haandgribelig jeg blev overbe¬
viist om mig Eenfoldighed paa en Viinkielder. Mine for¬
tørnede Læsere maa dog have den Fornøyelse at vide, hvor¬
ledes jeg er bleven straffet for min fattige Forstands Skyld.
Den Hevn maa de dog have over mig, for at blive tilfreds
stillede. Hører da fortørnede Venner, hører og bejamrer
min Skjebne. Jeg tænkte, at vilde ret have fornøyet mig
i Aften; men Ak! jeg troer, min umilde Skiebne har
ført mig ind paa dette Sted, for at blotte min Forstands
