Nøgenhed. Den høylærde Herre i sær, som jeg her vil
kalde Qvadrant, veed best den egentlige Aarsag til denne
min igientagne Vandkundigheds Tilstaaelse. Jeg saae
Adresse=Apiserne for Aaret 1764. at ligge paa Bordet, og
No. 62 opslaget for Hr. Qvadrant, som sad der lige for
med sit dybsindige Ansigt. Hans Naboe reyste sig, for
at overlade mig Pladsen, han var ventelig selv kied af Na¬
boeskabet. Min Viin blev mig bragt, og jeg drak dette
ærværdige tangse Sælskabs Skaal. Aldrig havde jeg
hørt før, eller kunde forestille mig saa stoer Taugshed paa
en Viinkielder.
Jo, min Ven! sagde Hr. Qva¬
drant til mig, (han havde ikke mærket, at hans Naboe
havde overladt Pladsen til mig,) J maa troe, det er dog
ikke altsammen Vindtmakkerie; men her maa gaaes ang¬
lytisk til Vetks. Jeg setter, blev han ved, at A forhol¬
der sig til B, ligesom A til X, og saae i det samme med en
igiennemtrængende Mine paa mig, der giorde mig næsten¬
deel bange for Mennesket; thi jeg indbildte mig, at han var
ikke vel forvaret i Hovedet. Han stirrede stivt og bistert
paa mig. De andre smaaloe og hviskede. Jeg veed ikke,
hvad A eller B vil sige, min Herre! sagde jeg gandske be¬
skeden. A, raabte han, er alle muelige Tal, og B ligesaa.
Derpaa demonstrerede eller beviste han væk, uden at jeg be,
greb det allerringeste deraf. Men han vilde med Magt,
at jeg skulde begribe det, og stødte mig adstillige Gange for
Brystet, for at giøre mig det destydeligere. Got, sagde
jeg da, for at snakke med, naar A og B ere alle muelige
Tal, saa kand man jo lige saa reent og tydelig bevise, at
Hr. - - - i den anden Gade ikke efter sin Stand kand til¬
komme at holde 2 Rideheste, som at Circulen --- Hvil¬
ken en taabelig Slutning! raabte Hr. Qvadranti sin Hid¬
sighed, hvad har Rideheste her at bestille? Jeg mærker nok,
at J forstaaer Jer intet paa Mathematiken. Hvad, om
jeg fortalte Jer om en nye Maskine, som jeg nu har i Ar¬
