beyde, formedelst hvilken at en eneste Mand skal kunde
trekke en Lasivogn med 70 Centner Gods paa. Ja, jeg
troer det nok, fagde jeg, naar man spænder 6 eller 8 gode
Heste derfor tillige. Ey hvad! streeg han, har J allerede
8 Heste i Hovedet igien. Hvorledes monne det dog see
ud i Jeres Hierne? Jeg troer, J har lutter Heste deri.
Jeg kand dog vist og fast forsikkre, at jeg den Gang havde
intet andet i Hiernen, end Hr. Qvadrants figurlige Bil¬
lede, og om jeg skulde have udtrykket samme, havde der
kommet en gandske anden Figur ud, end den af en Hest,
eller en Cirkel. J er og meget dum, raabte Hr. Qva¬
drant videre, som ikke kand begribe, hvad Mirakler Alge¬
bra og Mekan ken kand giøre. Veed J vel, sagde han,
hvor mange Gynge, at tolv Personer kand forandre sig om
kring et Bord, saa at de aldrig skal komme til at sidde paa
det samme Sted igien? Jeg svarede i min Eenfoldighed,
at naar de ikke havde fleere end Tolv Stole, saa kunde de
vel ikke forandre Sæde oftere end tolp Gange, med min¬
dre de vilde sette sig enten oven paa Bordet, eller paa Gul¬
vet. O! hvilken Blindhed! raabte han: man maa nok
sige, at Dumhed og Vankundighed straffer sig selv, og strax
derpaa begyndte han at tale, jeg veed ikke, om hvor man¬
ge tusinde Forandringer. Jeg tilstod min Vankundighed,
og at jeg ikke kunde indsee Nytten af dette Spørsmaals
Opløsning. Han syntes, at blive rørt over min Uviden¬
hed, og vilde demonstrere mig det tydeligere, da han i det
samme stødte sin Flaske ned af Bordet. Ved det Flasken
faldt, gjorde han en nye Anmærkning. Seer J, sagde
han, at Flasken gik i Stykker? Ja, jeg seer det. Got,
blev han ved, men veed J vel Aarsagen, hvorfor den gik i
Stykker? Jeg svarede gandske naturligt: Fordi den faldt
paa Gulvet; thi jeg vilde ikke engang nævne, at Algebra
var Skyld derudl. Langt fra! raabte han: det kom der¬
af, fordi Modvirkningen overveyede Virkningen. Jeg
