Jndskuderne for at vinde disse anseelige og umiste¬
lige Gevinster ere i alle Classerne eet og det samme, hvilket
enhver lettelig kan overkomme, og koster ikkun det lille dog
vigtige Ord: Selv fornægtelse.
Dette Lotterie har den Herlighed frem for andte
Lotterier, at de Jnteressentere, som rettelig setter derudi,
kan sikkert vente Gevinster, og den eller de, som faaer den
sidste og største Gevinst, faaer tillige alle de andre Gevin¬
ster; og er dette det rareste ved dette Lotterie, at ingen af
de rette Interessentere taber, endskiønt andre vinder; thi
NI Der er ligesaa mange Gevinster, som Jnteressentere.
Om dette Lotterie kan blive saa completeret, og
Gevinsterne saa behagelige, som i andre Lotterier, det læ¬
rer Tiden. Men da manges Haab paa denne Tid, tum¬
les omkring i Lykkens Machiner, og mange har allerede seet
sig bedraget i et født Haab, vil jeg fortælle følgende poeti¬
ske Historie, der ikke synes, at passe sig ilde paa denne Tid:
Den Lotterieske Vinde=Syge.
Hvor daarlig Gierrighed og Ladheds Haab hos mange
Har taget al Fornuft og Stræbsomhed til Fange,
Der vil man ey med Flid fra Armod sig befrie;
Men gribe Lykkens Skat udi et Lotterie.
Saasnart man til sit Maal en Slumpe=Lykke tager,
Man i Tvivlraadighed sit heele Liv fremdrager,
Og mangen Leylighed, som fordeelagtig er
Forsømmes uden Grund af slige Mennesker.
En lille Handlende skal os Oplysning give,
At man kand alt for vidt sin Vinde=Syge drive,
Han bliver et Beviis, at den er høyt uviis,
Som giver alt sit Haab i Lotterie til Priis.
Vi ville denne Mand Pandolfus gierrig kalde.
Om hans Historie vil Læseren befalde,
Saa vidt han selv har Lyst at spille Lotterie,
Det er en Sag, som jeg kand ikke dømme i.
