grønne Blade sagde til sin Phillis i afvigte Sommer. De
fortæller fast utroelige Ting. Ja, de affaldne og forvis¬
nede Blade kand ikke engang lie; men ved deres Hvid¬
slen udspreder adskillige Passager, saavidt som de flyver om¬
kring. Damon og Phillis vilde derfor til Sommer igien
ikke betroe deres Hemmeligheder til disse Sladdre=Poser,
i Fald de ikke vil røbes. Men jeg er vis paa, at de tæn¬
ker, dette Nyt er ligesaa vist, som Fortælningen om den
talende Hund.
Anmærkninger.
Skibbrud paa Landet.
Det er jo bekiendt, at endog den Deel af Verden¬
som er Jord, lignes ved et Hav, og Mennesket ved et Skib
eller Baad, som seyler paa dette Hav. Saadan en Jolle
havde forgangen Aften i det mørke Væyr, førend Fyrene
eller Lygterne bleve antændte, det Vanheld at støde an, ven¬
telig paa en af de opstaaende Skiær eller Afviisere, og da
Styrmanden ikke forstod Søe=Kortet og Laveer Kunsten,
kuldseylede Jollen i Dybet af en Rendesteen. Ladningen,
som ventelig rar for svær, var og blev gandske bedervet.
Om Skraaget staaer til Redning, kommer an paa de i disse
Fahr=Vande hurtige Dykkere, dog vil Skraaget neppe due
til at sette til Auction.
Den lykkelige Kierlighed.
En blind Mand havde en Kone, som han elskede
meget, endskiønt alle sagde ham, at hun var hæslig. En
Læge tilbød den Blinde, at ville skaffe ham hans Syn;
men han vilde ikke tillade det. Jeg skulde maaske tabe,
sagde han, den Kierlighed, som jeg har for min Kone, og
Siig mig, o
denne Kierlighed giør mig lykkelig
Viise! hvad er Mennesket best og tienligst? Lyksalighed el¬
ler Jndsigt?
oslagne Sager.
Hr. velgiører, c. Monsr. Utaknemmelig. Det
vilde være for vidtløftigt at opregne alle de Velgierninger,
som Hr. velgiører har beviist Monsr. Utaknemmelig;
men da han stedse befandtes at svare til hans Navn, har
H. velgiører indstævnet ham. Man længes meget ef¬
ter Udfaldet i den Sag, saasom den er den første af sit
Slags til Tinge, og Loven melder intet derom. Var jeg
Dommer, vilde jeg dømme efter Natur og billighed saa¬
