Jeg skal absolut ud i Aften. Mine Læsere seer altsaa, at
jeg er i god Homeur. Men hvor skal jeg nu gaae hen?
Forleden var jeg paa Viinkielderen, der tør jeg nu ikke kom¬
me. De got Folk maatte blive vrede, om man kom for
tit, og kun fortærede en halv Pæl en heel Aften. O!
hvor skammeligt har jeg ikke forsømt at lade mine Been
mønstre; thi forstode de nu Tacten, kunde jeg jo allerbe
qvemmest fordrive denne Aften og et got Stykke af Natten
med paa en af vore saa net indrettede Dandsebode. Jeg
kand sige, at jeg, ligesom Jeppe i Comoedien, ret ærgrer
mig over mine Been, naar jeg gaaer forbi en af disse Ar¬
tigheds Skoler, fordi de ere saa dumme og følesløse, at
de ikke, ved den blotte Lyd af de velklingende Violiner, al¬
lerede dandser under mig. Ja, jeg er færdig, at fortøre
nes paa mine kiere Forældre i deres Grav, fordi de ikke
trak mig i Hals og Haar til en Dandsemester, eller og en
Dandsemester til mig. Nu er jeg derfore den, som jeg er.
Altsaa er det forgieves, at jeg ville tænke paa at forslaae
denne Aften paa en Dandseboe. Nu! mon jeg ikke da ret
skulde narre Tiden, ved at fordrive den paa en Billard¬
Stue; Billard er dog et smukt Spill, og giver god Mo¬
tion; men letter Pungen? Ney, det gaaer ey heller an.
Dertil udfordres et skarpt Syn; thi at skyde og spille Bil¬
lard med Briller paa Næsen er nok lige vist. Ved et
Spille=Bord gider jeg ingenlunde taget Plads; thi jeg har
detsuden nok af siddende Forretninger; og at vilde ofre i
de saa kaldede Veneris Capeller, er en plat Umuelighed;
thi disse findes kun i Hedenskabet, og man siger, her er slet
Men paa den Maa¬
ingen til meere af det Slags.
de tykkes mig, fast alle Leyligheder ere mig betagne, til af
fordrive denne gode Aften. Var der saa meget i Veyen
for mange andre, besindede de sig vel, førend de spildte saa
mange Aftener. Var det endda Comoedie=Aften, kunde
jeg gaae derhen, og vise al min lille Forstand ved at raabe
