og skrige, klappe og stampe; dog, det var endda for sildig;
- Nu!
thi der maa passes paa, naar Dørren aabnes.
jeg vil da gaae paa et Øll=Huus. Det er jo den sparsom¬
meligste Maade, paa hvilken man kand fordrive en kied¬
sommelig Aften? Og der er jo intet Ondt udi, at drikke
sig en Potte Øll, naar man dog passer sin Gierning? For¬
leden var jeg saa storagtig, at jeg gik paa Viinkielderen;
men i Aften vil jeg være saa ydmyg, at jeg vil ikke fortry¬
de paa, om man end vil kalde mig en lille Øll=Potentat;
thi hvem vilde vel legge alle Ord paa Hiertet? Disse gode
Venner maatte fortryde paa, om jeg ikke ogsaa aflagde min
Visite hos dem, og tænke jeg var storagtig. Ney, jeg
kand forsikkre, at jeg er saa ydmyg, som nogle af vore Smaa¬
Hvor er min Hat, min
Herrer iblandt Forklæderne.
T
Rokkelore, mine Handsker, min Haandlygte og min Stok?
Nu gaaer jeg da, og inden jeg kommer hiem igien, venter
jeg at finde heele Staden paa den anden Ende --- Hvad
vilde jeg sige, paa det samme Sted; thi jeg har engang
sugt, at vore Tider ere gandske forandrede. Dog maa jeg
have den Ære at sige Dem i Forveyen, al jeg ikke slaaer
mig til noget Partie, men vil agere gandske neutral. Jo,
Vindues=Skuddene ere lukte, Collegierne ere altsaa aabnede.
God Aften, J gode Herrer! sidder vel!
Velkommen! - Kielder=Pigen skildte mig strax ved min
Lygte. Verten bragte mig en Stoel, Pigen et Brev To¬
Nu vilde jeg ønske, at min
bak og en Flaske Øll. -
Vertinde saae mig i denne Skikkelse, med hvilken alvor¬
lig Mine jeg kan uddampe min Pibe, og med hvilken Dyb¬
findighed jeg kan drikke Sælskabets Skaaler, og tømme
min Flaske; thi hun vleyer ellers at bebreyde mig min
Munterhed, og at jeg er alt for lattermild.
J det
samme begyndtes en heftig Strid imellem tvende Nabyer
ved den øverste Bord-Ende. Jeg kunde ikke ret høre Aar¬
sagen til samme, formedelst Lyden af de forskielige Stem¬
a a 2
