mer, men de giorde et Veddemaal. Man raabte paa¬
Verten, som den, der skulle dømme dem imellem, og af¬
giøre Tretten. Jeg merkede da, at Tvifligheden var om,
hvormange Alen lang Goliaths Spydslage var. Verten
fik i en hast Bibelen ned af Hyllen ved Bord=Enden, og
med Bibelens egne Ord afgiorde Disputen. Veddemaa¬
let blev betalt, og da de Tvistende havde hver faaet en Sob¬
ken, lagde Berten sin Bibel op paa sit behørige Sted.
Neppe var denne Tvistighed bielagt, førend der paa den anden
Fløy ved den nederste Bord Ende reyste sig en anden, ikke
mindre betydelig: En bleeg og gusten Mand paastod, at
Øll, Brændeviin og Tobak var skadeligt for Helbredet,
og giorde Hiernen og Tænke=Kraften sløv og det heele
Legeme døsigt, men derimod, sagde han, var Caffe og Thee
de sundeste Drikke. Han havde mange Modstandere, og i
Særdeleshed en tyk og fyldig Mand, som saae frisk og
munter ud, paastod, at intet var sundere, en got Øl,
Brændeviin og Tobak, hvilket han med stor Veltalenhed,
beviste med sit eget lepende Exempel: naar jeg vil ret giøre
mig til gode, sagde han, og drikke en Potte Øll, saa røger jeg en
Pibe Tobak, denne Sundheds Urt har den Kraft i sig at
den tørrer Ganen og Halsen saaledes, at Øllet bliver mig
meget velsmagende og ret vederqvægende, men at Øllet ik¬
ke skal komme formeget i Giære, bruger jeg nogle skiønne
klare Draaber, som har en fortreffelig Virkning til at set¬
te det -= lille Pige! en Sobken -- - Jer Skaal samt¬
lig -- - at bruge disse opmuntrende og paa Legemet styr¬
Ha! ha!
kende Sager har en særdelrs Virkning.
ha! raabte alle de omkring siddende; du har ret Broer!
Den Første syntes ikke at være tilfteds stillet med
disse Beviser, i hvor grundige, kraftige og saftige de end va¬
re, og forlangte Vertens Erklæring. (Got, tænkte jeg,
Verten er ingen Nar, at han skulde give dig Ret) Verten
med megen Alvorlighed anhørte begges Paastand, og i
