en Hast fik Henrich Smiths Lægebog ned af Hyllen, i
Tanke at finde noget derom, men da han i saadan Hast ik¬
ke just kunde treffe paa et Sted til hans Fordeel, spor han
paa, som hiin upartiske Dommer, at de havde Ret begge
to. Om Morgen og Eftermiddag, sagde han, kan Caffe
og Thee være got nok; men om Afteren styrker Øll og
Brændeviin en slap Mave fortreffelig, og en Pibe Tobak,
sagde han meget andægtig, er jo dog den uskyldigste Tids¬
fordriv?
Ha! ha! ha! raabte de alle, Verten har
Ret. (Han har Forstand, tænkte jeg, han vil ikke fiøde
nogen af Parterne for Hovedet.)
Nu blev der for¬
langt et Spil Kort. Denne Bog blev ogsaa nedtaget af
Hyllen, hvor de andre Bøger stode
Da disse Di¬
scourser ophørede, nærmede jeg mig til et andet Spille¬
Bord, hvor fiire Personer med megen Alvorlighed og dyb¬
sindige Ansigter fordreve Aftenstunden. De spillede ikkun
om eneste Skillinger, og altsaa kan vel derom intet siges.
Men en ung Person, som sad ved siden af en gammel
Mand, og Syntes at lære ham Spillet, eller og under¬
rettede ham om den beste Maade, drog meest min Opmer¬
somhed til sig. Jeg forestillede mig, at jeg saa et levende
Skilderie paa den forkeerte Verden. Den Gamle maatte
dandse efter den Unges Pibe, som var hans Styrere ved
hvert Kortblads Udkast. Engang vilde den Gamle raa¬
de sig selv, og gaae efter sit eget Hoved; men han tabte
ogsaa Spillet, og maatte sette Bete. Her sprang den Un¬
ge op, og giorde et pokkers Støy. Papa! raabte han,
og svor en forskrækkelig Eed, havde aldrig blevet beet, der¬
som han havde adlydet mig. Det er dog noget forskrække¬
ligt! de Gamle vil altid raade sig selv, og saaledes skiend¬
te Papaes Søn rigtig paa sin Papa. Den Gamle blev
ærgerlig paa Kortet, og overleverede det i Sønnens Haand,
som paa en langt behændigere Maade forstod at blande,
give og spille det. Jeg saae med Forundring, hvilken in¬
derlig Glæde den gamle Papa udviiste over at see Søn¬
nens færdige Vittighed, og giorde sig ret en Fornøyelse af
at opvarte og gaae ham til Haande, at han ikke i hans un¬
ge Aar skulde overvældes med Forretninger; Papa stoppe¬
de Sønnens Pibe, og passede flittig paa at bringe ham
Kruus og Glas. -
Her opkom Tvistighed imellem de
Spillende, Verten maatte atter være Dommer, hvilkes
