dægende Aarsager dertil, som enten er Ærgierighed, Pen¬
gierrighed o. s. v. Men de, som stræber efter det For¬
nøyende, har ikke altid Hensigt at til nytte, men ey heller
til at skade nogen. Saadanne Folk har det beste Hierte
af Verden. De vilde gierne see alle Mennesker fornøye¬
de. Jeg har og tænkt, at vilde giøre noget til deres For¬
nøyelse. De har dog imellem Fornøyelsen altid nogle ør¬
kesløse Øyeblikke. Men moralisere vil jeg ikke; thi hvem
gider hørt og læst det? Endnu mindre vil jeg satprisere;
thi derved maatte jeg maaske støde en Deel for Hovedet, og
giøre dem misfornøyede.
Jeg nægter ikke, at Daarlighederne jo fortiener at
straffes ved at giøres latterlige, men fortiener de ikke lige¬
saa megen Medlidenhed og Alvorlighed? Og naar er no¬
gen Daare blevet forbedret ved, at man har udleet ham?
De forblttres snarere derover, bander og driver Spot der¬
med, ja, skiuler deres Forbedring under Masken af deres
Feyl. Satyrskrivere giøre sig alt for let et Begreb om
Menneskets Forbedring; og en tør og mager Moral for¬
bedrer ligesaa lidet som en bidende eller leende Satyr,
Man vilde ikke faae ret stort et Tal, om man skulde tælle
alle dem, som ere blevne forbedrede ved Satirer. Daar¬
ligheden vedvarer bestandig; og vil nok blive saaledes ind¬
til Verdens Ende¬
Svag og liden Forsand er Aarsag til mangen
Daarlighed i Verden; men monne vel Satiren er saadan
Tinctur, som kand giøre Daarer viise? Hvor Villien er
forgiftet, og hærdet ved tilvant Ondskab, der er den fiine
Smiilen alt for svag til at brekke igiennem den tykke Hud.
Ja, dersom det blev de Daarer tilladt, som har nogen mee¬
re Forstand, saa skulde de maaske giøre fleere end een Sa¬
tire over de Mænd, som har skrevet de beste Satirer i Ver¬
