den; og dersom de kiendte Personerne, saa havde de mue¬
ligt Materie nok til at lee og spotte.
Ney, det er best at lade saavel det Bidende, som
Udleende fare, og allene skrive det, som fornøyer. Der
er dog ingen, som skiøtter om Satirer, der dog kun lige¬
som Salt svier i et aabent Saar. Og jeg troer heller
ikke, at nogen efter denne Dag faaer saa stoer Aarsag til
at skrive dem; thi alle Folk begynder nu omstunder at
blive meget dydige, og uden Satirer at forbedres.
Mig tykkes man har i lang Tid klaget over Mangel paa
Dyd og gode Sæder. Men dersom det var min Sag,
at holde Bog over de Dydige, kunde jeg snart faae nogle
Protocoller fulde. J den lille Gade falder mig strax ved
første Øyekast et halvt Dusin saadanne dydige Folk i Øy¬
nene, og det er endda i den lille Gade, hvor mange stulde
man ikke finde i de store? Og at man ikke skal tvivle om
deres Vished, vil jeg her opregne dem:
Jomfrue Susanne taler som en Bog, og nævner
i det mindste alle de syv viise Mestere, samt deres Ord¬
sprog, i Fald nogen bringer hende paa Tale om Forstan¬
den. Hun er saa kydsk som en Lillie; Hun er beskeden i
hendes Ord og Tale, aarvaagen over hendes Miner og
Gebærder, og man maatte lyve hende paa, om man be¬
skyldte hende for det, som man kalder Galanterier. Hun
skiuler sig meget meere for alle de Forbigaaende, paa det
at hun ikke skal foraarsage nogen noget Aastød. Jfald
man ikke skulde vilde troe, at hun besidder disse et Fruen¬
timmer saa smukke og fornødne Dyder, saa behøver jeg vel
ikke at anføre meere, for at blive troet, end at denne Helt¬
inde ey er ældre end nogle og halvtresindstyve Aar. Jmid¬
lentid er hun dog dydig.
Bbb2
H02
