der for hvem, hun fortæller noget om ham. Man skul¬
de dog ikke troe, hun elsker ham for Honeurs og Syns
Skyld; saa som han er noget sygelig.
Hr. Springer er dydigere, end nogen Satirskri¬
ver har seet. Tidt har de uden Grund hvesset deres Pen¬
ne imod ham; imidlertid springer han endnu med sine sæd¬
vanlige lette Skridt over Lasterne, hvilke man har bildet
sig ind, at være den Morads, hvori han engang skulde
blive siddende. Hans Dyder og Fortienester ere større
end nogen bør satirisere derover. Verden høfter daglig
nye Fordeel af ham. Naar han med sine Kammerater
tømmer et Dusin Flasker Viin: saa har jo Skienkeren
strax sine Penge, som stak i de Vahre, og kan med samme
Penge anskaffe nye Vahre, og have sit Levebrød. Pen¬
gene løber paa saadan Maade om i Handelen. Hr.
Springer styrker mangen en Kiøbmands Credit, i det
han afhandler ham hans Silketøyer og Glanterie-Vahre.
Musikanterne florerer ved Hr. Springers Ædelmodig¬
hed, og mange Professioner beriges ved ham. Han skaf¬
fede først sin Skræder det høye Navn af en stor Geistes
lille Skaber. Kunstnere, Malere, Silke=Fabriqueurer,
Syepiger, Kokke, og jeg veed ikke hvor mange, nogle vil
jeg ikke engang nævne, vilde komme til at leve meget slet,
om Hr. Springer reyste af, eller blev usynlig. Han gi¬
ver det rette Liv til de skiønneste Opfindelser i Moden,
Smagen i Kunster, Skuespil og Digtekunsten. Man
veed, at hans Forældre ere hovedrige Folk; men Ordet
gaaer tillige, at der hviler meget uretfærdigt Gods iblandt
deres Formue. De sette store Jern=Laase for deres Jern¬
bundne Penge=Kister, og Skatten kunde jo let forruste,
førend Verden fik Nytte af den. Men Hr. Springer
vil ligesom gotgiøre sine Forældres Synder. Han driver
paa Giengieldelses Retten. Han forstaaer den Kunst at
