et ungt Menneske til Dyden. Hvad som angaaer et got
Navn, vil man let tilstaae mig, at under alle Caractererne,
er ingen slemmere end en Spiller. Saa fordervet, som
endog Verden kand være, saa har dog aldrig været noget
Menneske til, som er bleven høyt agtet og æret, fordi han
har havt Lyst til Spill. Dersom det er anderledes nu
omstunder, saa maa denne Sag have forandret sig meget,
siden den Tid, jeg var sidste Gang i Løndon. Det var
paa den Tid, da Georg den rste blev kronet.
Jeg beder Dem, at eftertænke (thi Deres gode
Tilbøyelighed er mig bekiendt) hvor tit og ofte De har vil¬
det hielpe Personer, som besade Fortienester, og vare i slette
Omstændigheder, og De har ikke havt det i Formue, fordi
De een a to Aftener forhen har været ulykkelig i Tær¬
ninger.
Naar Spil fortærer eg stor Deel af Jndkomster
ne, og man betaler den Gield allerførst, som man giør der¬
ved, saa følger deraf, at den største Deel bliver ladt tilbage
af den anden Gield, som man var skyldig først at betale.
Penges fande Værdie i Havdelen er, at de tilt roullerer,
og naar den Gield, man er i hos Kiøbmændene, er fra en
lang Datum, saa maa der nødvendig være nogen Uretfær¬
dighed begaaet; thi i det høyeste lader de ikke deres Vahre
staae længere end et Aar. J saa Fald giør De dem Uret,
at De vil tilbageholde deres tilgodehavende saa længe, og
derfor skriver de Dem Vahrene høyere op, end de ere værd,
og da er De Aarsag i den Uretfærdighed, som Kiøbmæn¬
dene heri begaaer.
Jeg troer altsaa at alt dette, som jeg har sagt, er
ikke uden Grund. Men jeg bekiender, at overalt dette for¬
uroeliger mig meest, at saa herlige Sinds Gayer, som jeg
e6
