samme udødelige Antor ret artigt til Spille=Partiers For¬
deel, og skiemtende viser den store Nytte, som det, hos alle
skikkelige og anseelige Folk, saa brugelige Kort Spill fører
med sig: Dersom man ikke spillede i Selskaber, siger han,
maatte fornuftige Folk snart sope, Narrene skulde aldrig
tie; og Ceremonierne tilligemed det Fyldekalk i Talen,
som man kalder Complimenter, fik aldrig Ende. Nu
kand man dog ved Spille=Bordet i det mindste faae Folk
til at sidde uden mange Omstændigheder, da et Æs eller
en Knægt afgiør i en Hast, hvem der i det Selskab skal
være den fornemmeste." Vores berømte Poet Wig.
siger et Sted:
Modens Damer komme skal
Med de kiere Skiøde=Hunde
Sammen i en Fruer=Sal.
Før at bløde deres Munde
Udi Thee og Chotolade,
Og at kaste et Blad Spade.
Ynmærkninger.
En Dervisch laae engang udstrakt paa Jorden ved
Indgangen af Templen i Mecca, og raabte med høy Røst:
O! barmhiertige Gud! Hvad kand du vente af Menne,
sket, af dette ringe og svage Creatut? Hvor meget jeg end
har gjort for at ære tig, og endskiønt jeg har opofret mit
heele Liv til din Dyrkelse, saa kommer jeg dog her for at
bede dig om Forladelse, fordi jeg ikke har æret dig nok.
Tienere beder om Løn for deres Tienester, og Kiøbmænd
om Betaling for deres Vahrer; men jeg, store Gud! jeg
fører med mig i din Tempel, det blotte Haab, og ingen
Ret til at bønhøres. Mine uafladelige og idelige Bønner,
Kin ufuldkomne Lydighed imod din kop, mine Faster, mi¬
si Aar
