Patrollen.
No. 50.
Onsdagen den 11 December 1765.
M¬
ine Læsere behager at mærke, at følgende Brev
er til mig selv.
Høygunstige
Naadige Herre!
(Nu frisk! nu vanker der Titler. Naadige Herre vil jeg
dog slaae en Stræg over. Jeg maa see fra hvem
denne lange Skrivelse er.)
Hvorfor har De dog vildet giøre mig ulykkelig?
Dog, De er uskyldig, og Skylden er allene min. Jeg
tilstaaer min begangne Forseelse. Det var en stor Uhøf¬
lighed af mig, at jeg saaledes løb bort fra min fromme
Herre med den heele Pose Nyt, som jeg dog vidste, De
høylig behøvede; men jeg blev dertil forført af en De¬
res formeente gode Ven, som vilde have den Fornøyelse,
at see Dem forlegen.
Jeg var allerede kommet
langt ud paa den tydske Bund, og tænkte at være i fuld¬
men Sikkerhed. Hvorfore jeg fordristede mig til, at løse
for min Pose med alle mine Nyeheder, blot og allene for
at fornøye min Vert og hans Giester i mit Logement i
denne lille Bye, hvor jeg opholdt mig. Verten fandt
meget vel sin Regning ved min Nærværelse; thi der kom
mangfoldige Giefter for at fornøye sig over den fremmede
og kortvillige Person; thi De veed selv, min Herre, at
jeg er meget lystig, naar jeg ret vil slaae Giækken løs.
Men dette Gode varede ikke længe. Saasnart
Deres nøyagtige Beskrivelse over min Person blev bekiendt¬
gjort i Deres Blade, som jeg troer flyver endog uden
