for Christenheden, og Paven selv læser dem, var det mig
umueligt, ikke at blive røbet. En Person, som ventelig
var af det uberettiget Slags, der vil berige sig ved an¬
dres Ulykke, havde net op faaet fat paa Deres Blad,
hvori De lyser efter mig. Alt som han læste, saae han
mig meget stivt i Øynene, og betragtede mig fra Taa til
Top. Han læste nok igien, og derpaa gik han børt.
Efter en Times Tid kom han tilbage med tvende Rettens
Jeg sidder nu i Arrest, og maa blive
Betientere.
der saa længe, indtil min Høygunstige Herre forbarmer
sig over mig. Og, for at forsone min begangne For¬
seelse vil jeg fortælle min Herre den heele Forretning ved min
Persons Paagribelse, samt nogle Anmærkninger, som jeg
har gjort mig i denne min indesluttede Tilstand; thi el¬
lers fik De maaske aldrig at vide, hvorledes saadant skeer,
og hvad der gaaer for sig paa saadanne Steder; hvilket
jeg allerydmygst beder, min naadige Herre vil tage i Be¬
taling for det Nyt, som jeg berøvede Dem." Jeg for¬
lydigste
bliver min Høygunstige Herres
Patroll.
Fortælingen:
Jeg sad og fornøyede Giesterne, med at fortælle
dem, hvorledes en vis Lord i Engelland havde den Vane,
at han altid gik med en Jagtpidsk igiennem Gaderne i den
Bye, som hørte ham til, og gav alle dem, som mødte ham
en god Rap af denne Pidsk. Denne arlige Vane øvede
han saa længe, indtil en Tydsk Reysende, som just var
stiget fra sin Hest, og endnu havde sin Pidsk i Haanden,
mødte denne Lord. Den Tydske fik en Rap af Lord, før¬
end han formodede det. Men som han ikke kiendte denne
Lord, saa var han saa høflig, og ligeledes brugte sin Pidsk,
og de huggede saa længe paa hinanden, indtil Lord blev
kied af denne Forretning. Jeg er Lord, raabte han, og
derpaa nødte Tydskeren til sig, og bevertede ham fuldkom¬
men vel. Efter den Tid lød han alle de, som mødte ham,
gaae i Fred og Roe paa Gaden.
Medens vi endnu loe ad Mylords Forbedring,
saa traadde to Rettens Betientere ind i Stuen, og eftet
aflagde Complimenter, nærmede den ene af dem sig til
mig, og sagde meget høflig:
Min Herre! det giør mig hiertelig ondt, at De
er den, som der bliver lyst efter, og som jeg paa mit Embe¬
