des Vegne, og høyviise Øvrigheds Ordre forkynder Arrest.
De maa have mig undskyldt, min Herre! thi jeg er kun et
blot og hart Rettens Redskab. De maa da ey fortryde
paa, at vi foruleyliger Dem, bemægter os Deres værdige
Person, og lader Dem til det behørige Locum transportere
i Arrest, indtil nærmere Ordre.
Hvad! sagde jeg, vil de arretere mig? Hvorfor?
Vil De behage at fremvise mig deres Pas, hvor¬
ledes er De kommen her?
Jeg har ingen Pas; men jeg er jo ikke den ene¬
ste, som er kommet over Belterne, Søe og Salt Vand
uden Pas?
Got nok! Det var kun i gamle Dage, men nu
skeer det ikke meere. De maa altsaa være saa god, min
Herre, og efter Deres Samvittighed svare paa disse Qvæ¬
stioner:
Hvad er Deres Navn? ---- Vær saa god og
frar mig paa alle mine Spørsmaale! Min Herre! -- - -
Hvad heder De? --- her maa alting rigtig udsiges, ty¬
delig udtales, og uden Forstoklelse bekiendes, efterdi vi her
paa dette Sted, saa vidt Rettens Arm naaer, ført og got
vil vide Alting, for hverken at forlænge eller forkorte Pro¬
cessen. Hvorledes kalder de sig? Siig mig Deres ærlige
Navn?
Et nærligt Navn har jeg ikke. Jeg heder Fabian
von Strohholm.
(Han skrev og spurgte videre)
Er De gift min Herre?
Hører dette Spørsmaal og til Processen?
Ja gandske sikkert, min Herre, svar De kun! Er
De gift?
Ney.
Hvor mange Børn har De?
(Jeg maatte lee ad dette Spørsmaal)
Lee ikke Hr. von Strohholm! Det er ikke Skiemt.
Erfarenhed lærer, at man nok kand have Børn, omend¬
skiønt man ikke er gift. Har De nogen Paarørende?
Ney, hverken Rige eller Fattige.
Har De nogen Eyendom? Fast og urørligt Gods?
Jeg har vel havt et Jordegods; men jeg har mi¬
stet det ved en Proces.
Saa er De Elsker af Processer?
dd 2
