Men Hr. von Strohholm! hvad har bevæget
Dem til at løbe fra Deres Herre?
(Dette er det fornuftigste Spørsmaal af dem allesam.
men, derfor vil jeg og besvare den fornuftig.)
Just det selv samme, som min Herre siger i sin Til¬
lysning og Efterspørgsel om mig. Men jeg er jo ikke den
eneste, som har saa vigtig en Aarsag til min Undvigelse?
Hvad har De nu i Sinde? Hvormed vil De nu
ernære sig, efterat De er løbet af Deres Tieneste? Det er
en vanskelig Tid.
Jeg har nu i Sinde at handle med alle Slags
Hunde. Jeg er just kommet her for at søge Bulbidere,
kuldsorte Pudler, Mopser med brede Snuder, og magre
Støvere. De giør mig en stor Tieneste, om De kand gi¬
ve mig Efterretning om nogle af saadanne Slags. De
kand gierne giøre det, om De vil, siden De dog kiender
alle her paa Stedet. (Han saae noget suurt. Magre
Støvere, sagde han)
Det er en underlig Handel den?
Ja, jeg kiøber ogsaa Skiødehunde. Jeg betaler
en Daler meere for den, som er saaledes afrettet, at den
ikke gøer, naar Damen tager imod Visiter. Men jeg gi¬
ver 2, 4 a 6 Ducater for den, som har den Forstand at
gøe bestandig, naar Fruen har de Visiter, som hun ikke
skiøtter om.
Jeg maa paa mit Embeds Vegne forfatte en skrift¬
lig og nøyagtig Specification paa Deres Effecter og Løs¬
øre (han skrev) han tog saaledes al min Eiendom i Besid¬
delse paa Rettens Vegne; dog var han saa høflig, og leve¬
rede mig min Nathue. Han var og saa raisonnabel og sagde:
Hr. von Stroholm! De skal see, at vi i vor Stad, om¬
endskiønt den er kun liden, lader dog enhver vederfares Ret.
Jeg overlaber altsaa til Deres eget gode Behag, enten at
stille Caution for Deres Person, eller selv personlig gaae i
Arrest. Altsaa har De nu Vallet. Jeg maa give Rap¬
port om det passerede. Jmidlertid kand De betænke sig.
Hør Kammerat, bliv du her til Hr. von Strohholms
Tieneste. Adieu! mine Herrer! Jeg skal snart have den
Ære at være hos Dem igien.
Jeg vendte mig til Verten, og bad ham at gaae i
Borgen for mig, eller være saa høflig at gaae i |mit Sted
indtil videre.
Ddd.3
