derretning om min Ankomst, siden han allerede havde aab¬
net Døren til mit Gemak, og smukt illumineret det, end¬
skiønt det endnu var høy jys Dag. Sengen var allerede
opreedt; men for meer end 20 Aar siden, Ruderne vare
meget store; thi hvert Vindne bestod af een Rude.
God Dag! sagde Arrest=Farvareren: Velkømmen min
Herre! vær saa god og spadseer inden for!
Jeg buk¬
kede for mine Ledfagere, og takkede dem for den Umage de
havde havt for mig. Jeg var neppe kommen inden for,
snup slog Hr. Haderman Døren i Laas efter mig.
En Lampe, ingen Stoel. En Britske, intet Bord.
En Hæslig Stank, ingen Snustobak. Ærgelse, ingeg
Skilling. Tid til at skrive, men hverken Papiir eller Skri¬
vertøy. J Gaar i fornøyelige Omstændigheder, i Dag
en Arrestant. J saadanne Moralske Tanker over Lykkens
Ubestandighed sad jeg over 4 Timer paa Britsken. Jeg
merkede vel, at Arrest=Forvareren maatte have nøye Efter¬
retning om mine Capitaler; eftersom han ikke kom ind til
mig. Da dog ellers Skikken er, at en Arrestant, som skal
sidde paa Vand og Brød, og af Øvrigheden ikke tillades
at faae andet, kand dog alligevel i god Magelighed og li¬
gesaa let fortære 100 Daler i Arresthuuset, i faldt han
har dem, som paa det beste Lustere=Sted.
Endelig kom Arrest=Forvareren ind til mig og sag¬
de: Hvorledes staaer Herren dette Qvarteer an? Her er
g Skilling for denne halve Dag til Deres Underholdning;
i Morgen faaer Herren 6 Skilling. Man kand vel ikke
giøre store Spring dermed, men dog kand man ikke heller
sulte ihiel derved. Men siig mig dog, min Herre! hvor¬
for er De løbet fra Deres Herre. Det maa nok være et
underligt Dyr, at komme til rette med? Han maa dog ha¬
ve et forbandet Hoved, siden han bekymrer sig endog om
saadanne Ting, som en skikkelig Diævel ikke engang vilde
befatte sig med, og langt mindre legge paa Hiertet. Her
har allerede været mange Folk, som har vildet see Dem;
iblandt andre en kiøn gammel Kone, som kand græde for et
got Ord, og naar hun vil, spurgte: Er det Patrollen, som
er Arresteret? Gud bevare hver ærlig Moers Baxn fra at
skrive saadant! her har og været en Lærd Mand, som
Skarns Folk kalder Leyligheds Poet, han spurgte, naar
den sidste indbragte Misdæder skulle straffes; han vilde
giøre en Arm=Synder Viise over Den. Han er meget
