Her er da Bekræftelse paa
paa sine lovlige Veye.
Jomfruens Fortæling, og man seer heraf, at hendes
Frygt for at blive opsnappet, var ikke ugrundet. Mig
tykkes ogsaa, at min Herre giorde en stor Velgierning,
om De vilde indrokke denne Fortæling i Deres Blade
til Advarsel for alle dem, som saaledes caprer og krydser
i Tusmørket og Maanskin, at de herefter nøye vogter sig
for at give sig i Kast med, og legge Aarer om Borde paa
et Skib med ubekiendte Flag, at de ikke skal løbe an, som
denne arme Diævel, der maatte være Hoved=Personen i
denne Tragi comoedie. Naar Fahrvandene bliver rense¬
de for disse Capere, skal man have den Fornøyelse at see
dem beseylede af enkelte Skibe med de deyligste og uskyl¬
digste Flag, som nu af Frygt for hiine enten maa ligge
i Havn eller Flaadeviis lade sig see i Maanskin og Tus¬
mørket. Jeg forbliver, min Herre
Deres
Ven og Ugudeligheds Fiende.
Dette Brev behøver ingen Anmærkning. Her
er nok et:
Kiere Hr. Patrollskriver!
Dersom De agter at giøre mig nogen besynder¬
lig Tieneste med Deres Uge=Blad, da beder jeg Dem, at
De brav vil igiennemhægle alle Rangsyge og ærgierrige,
som dog endnu ikke staaer i nogen Rangforordning, men
som selv med Magt og Gevalt tilegner Dem en Rang og
Gang over andre deres Ligemænd. Kiere Hr. Patroll¬
skriver! tykkes Dem ikke, at det er en af de latterligste
Ting i Verden, at ville giøre Forskiel paa den høyre og
venstre Side, og meene, at man tabte noget af sin Vær¬
dighed ved at gaae paa den venstre Haand? Jeg er just
ikke ærgierrig; dog kand jeg ved min Død ikke fordrage
det Slags, der immer tragter efter at sidde eller gaae paa
min høyre Side. Vi ere to Jomfruer, som tillige ere
Naboer og opvoxne Børn sammen. J vores Ungdom
vare vi endnu de beste Venner; men da vi bleve noget æl¬
dre, og vittige nok til at efterligne alle Forfængeligheder,
begyndte Venskabet at svækkes, ved en idelig Tragten ef¬
ter at kunde overgaae hinanden. Nu har jeg havt det
Vanheld i Særdeleshed, at min Rivalinde ved en vis
Leylighed er bleven rigere end jeg, og derfor synes hun
